7 tanker om “Om”

1. fantastisk initiativ ! ….meget interessant læsning 🙂

   Svar ↓

2. Du skriver laangt – men det er en god position du skriver fra og nogle udtryk er for mig nye og inspirerende. Jeg er ikke enig i det som jeg vurderer som din “dommedags- eller sammenbrudsposition” – men at der nødvendigvis vil ske store samfundsforandringer sted det er åbenlyst – jeg tror bare, at vi har vænnet os til radikal forandring i en grad (it-omvæltningen), at selv store forandringer (aqua-kultur, solenergi, øko-omstilling, etc.) vil komme uden at opfatter det som sammenbrud->konsekvens. Og din blog hjælper til med at fastholde fokus og er med til at formidle de udmærkede alternativer. Tak for det 🙂

   Svar ↓

3. Tak for respons 🙂 Og Kalle, jeg ser heller ikke et omfattende sammenbrud som det eneste, mulige scenarium. Tjek evt. indlægget ”Exodus” (også selvom det trods sine bare to sider stadig godt kan være liidt langt.. Omvendt: A man’s gotta say, what a man’s gotta say..).

   Efter min opfattelse er der en proportional sammenhæng mellem graden af illusioner og hvor brat en opvågnen til realiteterne man vil opleve. Det er lidt som en midaldrende mand, der i årevis har haft alle mulige skavanker, men bare har slået dem hen, og pludselig ligger han der så med hjertestop, slagtilfælde eller cancer. Hvis han havde reageret på signalerne fra krop og sind, havde han ikke behøvet at havne der. Faktisk har han de samme muligheder som alle andre for at leve et sundt og tilfredstillende liv. Således også vores samfund.

   Svar ↓

   • Tak for svar og korrigering. Jeg har nu læst Exodus-indlægget og jeg tog fejl – din position er nuanceret og du udtrykker fint, at hvis man oplever noget som “sammenbrud”, så skyldes det ofte, at man ikke har været opmærksom på forandringsprocessen op til ‘sammenbruddet’.

     Du skriver bl.a. i indlægget:
     “Men vi kan ikke forhånd sige, hvordan vores verden vil blive påvirket. Bliver det voldsomt og kaotisk eller bliver det blidt og gradvist? Vi ved det ikke. Det afgørende må således være, at vi hver især bevidst arbejder på at befri os for frygt og modigt følge forandringsprocesserne og efter bedste evne påvirke dem i de retninger vi ønsker.”

     Fint udtryk – og med et realistisk øje for at mange ting kan forandres hvis vi forsøger.

     Svar ↓

4. Hej Karsten

   Jeg læser altid med stor interesse dine kommentarer, og deler stort set alle de samme tanker, som du gør. Jeg finder det naturligt at det forholder sig sådan, idet virkeligheden i det omfang vi kan rumme den, på vitale områder må være den samme ( – foruden den “anden del” af virkeligheden over for hvilken enhver indtager en unik position, med dertil hørende unik indsigt )
   Et sted giver du udtryk for at du søger at finde en aktiverende og medengagerende form for formidling – også det forstår jeg umiddelbart godt – og mener iøvrigt at du finder svaret i din egen favn. Jeg synes du kommer tæt på, når du kredser om at lade dine tanker fremstå som en del af de “samtaler” de oprindelig indgik i. Det kommer jo tæt på Platons samtaler med Sokrates – denne tradition er sikkert ældre end Platon, og videreføres også af mange af de efterfølgende “store ånder”. Senest nød jeg et “filosofisk værk”, der iklæder sig filmens og samtalens udtryk :
   My dinner with Andree ( 1981 ), som er en samtale mellem 2 gamle venner over en middag – det er det eneste der sker i næsten 2 timer. Det er vildt interessant og yderst udfordrende, for mange nok grænsende til at være “anstrengende” – men det gøres i bedste “sokratiske ånd”. Den anbefalers hermed.
   Jeg synes som antydet, at du er tæt på at finde en form – samtalen – og man kan overveje hvordan man kan udvikle denne, og gengive/formidle det ved enten at inddrage ny teknik/nye udtryksformer – eller måske snarere – genopdage den oprindelige samtale, den mundtlige tradition og det levende / selve livet / os som den vigtigste “platform” for al kommunikation / formidling / samarbejde. Jeg tror personligt især på det sidstnævnte, idet jeg til stadighed forsøger at genindføre samtalen med mine omgivelser ( – idet jeg også lægger så meget afstand som muligt til de elektroniske medier og såkaldte “sociale tjenester” ) – og det er her dette “møde” mellem “os” opstår, altså, det er derfor jeg “svarer” – fordi jeg oplever det som den naturlige åbning imellem os, i forlængelse af hvad der er tilkendegivet.
   Jeg er åben for at indgå i videre drøftelser og samtaler / reflektioner, hvis vi deler interesse og nysgerrighed herfor. Uden at kende dig personligt, kan jeg alligevel med sindsro stille flg beskedne forslag : jeg stiller altid op til møde over en kop kaffe – helt åben for hvor det bærer hen … jeg er endda meget tæt på at åbne det for at det kan foregå hos mig, idet vejen – hvis den viser sig – videre frem må bygge på at vi kender hinanden så tilstrækkelig godt, at det kan føre til den ønskede levende samtale og udviklende udveksling af opbyggelige tanker … noget som så mange, inkl mig selv, har så inderligt brug for både at dele, give og/eller modtage … og som jeg også tydeligt fornemmer hos dig.

   Uanset hvad, så skal du have en stor TAK for de mange kloge og lærerige kommentarer igennem årene – efter min mening er det netop folk som dig der giver en avis som “Information” en berettigelse – det bedste ved den avis …. er dens læsere !! Uden kommentarer som dine, læste jeg den næppe.

   Mange hilsener fra
   Omar Ingerslev
   Artillerivej 161

   mobtlf 25 92 00 92

   Svar ↓

5. Hej Karsten

   Jeg skrev et længer brev til dig, og sendte det i denne formular – men jeg ved ikke om det gik igennem ?

   Mvh
   Omar Ingerslev

   Svar ↓

   • Hej Omar
     Mange tak for din tilbagemelding og dine kommentarer. Altid skønt at høre når ens mere eller mindre skitsemæssige anskuelser vækker genklang og fornyet inspiration hos andre. Og det virker som om vi er på fin bølgelængde. Jeg skriver til dig på din mail en af de nærmeste dage..
     Bedste hilsener
     Karsten

     Svar ↓

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.