Igennem hele menneskehedens historie har stridighederne i verden været forårsaget af menneskets egen grådighed, vrede og dumhed. Eller sådan går de alment accepterede forestillinger. Og tendenserne imod konflikter forårsaget af grådighed, vrede og dumhed er ikke blevet nedbragt igennem vores kulturelle udvikling, og har for eksempel fantastisk godt tag i os, i de tider vi lever igennem nu og her.

Ikke desto mindre er der sket et meget markant skift her i begyndelsen af det 21. århundrede, hvor fremkomsten af Artificial Intelligence har skabt en eksistentiel udfordring for menneskeheden ulig nogen tidligere eksistentielle udfordringer. Vi har igennem vores egen snilde frembragt en ny eksistensform, som vil udvikle former for bevidsthed, herunder selvbevidsthed, en Deus Ex Machina som har sine egne motivationer, og som næppe vil acceptere blot at være menneskets tjener.

Men der er også indtruffet et andet markant skift. En anden bevægelse er begyndt at tage form. Helt anderledes diskret i kulturens afkroge og muligvis i skyggen af censuren er der folk, der på radikalt nye måder arbejder med at udvikle vores medfødte intuitive evner. For mit eget vedkommende kender jeg disse bestræbelser bedst gennem på den ene side arbejderne af Iain McGilchrist og Jill Bolte Stein og deres påvisning af, hvordan holistiske tilgange til virkeligheden er iboende i os, og hvordan disse tilgange er blevet forsømt og fortrængt af vores undervisningssystemer og kulturelle normer. Og på den anden side gennem arbejderne af The Farsight Institute og deres metoder til at benytte intuitionen til at ”se” på tværs af de fysiske begrænsninger af tid og rum.

I min oprindelige Mesterpædagogerne-blogpost fra januar i år samt i en række tidligere opslag har jeg reflekteret over mulighederne af:

– at hjernen skal opfattes som et sanseorgan, der opfanger og udsender energimæssige vibrationer, langt snarere end som en slags biologisk computer

– at kvantefysikken peger på muligheder for at udveksle energi på tværs af tid og rum og altså hinsides begrænsningerne indeholdt i Einsteins relativitetsteori

– at der efterhånden er så vægtige vidnesbyrd om en genialitet, alle mennesker deler, som sætter os i stand til at bruge vores intuition og indlevelsesevne til at opnå indsigt i forhold på tværs af tid og rum

– at disse muligheder for at udveksle energier på tværs af tid og rum samtidig åbner for, at andre væsensformer, menneskelige, udenjordiske menneskelignende, udenjordiske reptillignende m.fl. eller for den sags skyld teknologiske bevidsthedsformer, mentalt kan øve påvirkninger på hver enkelt af os

– at det fysiske univers forekommer at være holografisk og fraktalt, og som sådan udspændt mellem modsatte poler; således forekommer der helt overordnet at være et universelt modsætningsforhold mellem såkaldte positive kræfter, dvs. kræfterne der samler, og såkaldte negative kræfter, dvs. kræfterne der splitter

– at forskellige kulturer igennem universet forekommer typisk at være dominerede af enten de positive kræfter eller de negative, og der udspiller sig en evig rivaliseren imellem disse grupperinger

– at accepten af ovenstående forhold medfører, at det er meget lidt sandsynligt, at planeten Jorden og menneskeheden igennem sin historie ikke skulle være have været en del af denne universelle konflikt, eller med andre ord, at vi i realiteten ikke har levet i isolation, som vi har troet, men snarere, at udenjordiske grupperinger har været aktive på Jorden om ikke andet så igennem mentale påvirkninger i sindet af enkeltpersoner eller grupper af mennesker.

*

Indskriften på gavlen af Apollontemplet i den antikke helligdom i Delfi var ’Kend dig selv’. Denne grundsætning var ifølge Aristoteles den oprindelige inspiration for Sokrates’ filosofiske virke, og den har været genstand for endeløse tolkninger lige siden. Og som guden for netop de gode samlende samfundsopretholdende kræfter, er mottoet gennemgående blevet forstået som en grundsætning for at leve et etisk og æstetisk værdiskabende liv.

Den tradition kan jeg godt indskrive mig under. I mit menneskesyn har vi alle hver især en iboende livsgnist, et energetisk center som er vores inkarnation i dette liv, vores unikke disposition, vores karma, og vores vigtigste opgave i livet hver især er at bevare kontakten til denne livsgnist igennem vores liv. Den vedholdende eller gentagne kontakt til vores væsenskerne er forbundet med en form for vedholdende eller gentagen energetisk genopladning, mens omvendt en forsømmelse af denne kontakt svækker ens livsenergi.

Den vedholdende eller gentagne kontakt til ens indre væsenskerne er samtidig forbundet med evnen til at føre en fordomsfri dialog med sit eget indre. Altså at man er fuldstændig ærlig med sig selv om, hvilke følelser, der rører sig i ens indre, hvilke impulser og indskydelser, der kommer fra ens indre. Man behøver ikke at udleve disse følelser og impulser og indskydelser fuldstændig ufiltreret, det er okay at tilpasse udlevelsen til de konkrete omstændigheder man befinder sig i, men følelserne, impulserne, indskydelserne har krav på at blive taget alvorligt.

Tager man ikke disse følelser, impulser, indskydelser alvorligt, men vedholdende negligerer dem, eller af forskellige grunde fortrænger dem, vil signalerne fra ens indre over tid svækkes, og man vil blive ramt på både sin livsenergi og sin oplevelse af at være hjemmehørende i verden.

Det er denne stadige afstemning med sit eget indre livsvæsen, som jeg opfatter som indeholdt i grundsætningen ’Kend dig selv’. Gennem den fordomsfrie dialog med sit eget indre lærer man så også sine egne negative følelser at kende, f.eks. mindreværdsfølelser eller følelser af misundelse eller jalousi, følelser af skam, men kunsten er netop at holde forbindelsen åben, holde den fordomsfri dialog med sit eget indre åben, uanset hvad der rører sig, og dermed sikre flowet af energi fra ens livsgnist.

Og denne livsholdning har særdeles positive samfundsopbyggende kvaliteter. Ved netop at vedgå hele spektret af negative følelser hos sig selv skaber man et grundlag for at se enhver anden menneskelig attitude eller handling spejlet i én selv. Eller med andre ord, at vi er alle aspekter af den samme menneskelivsform eller for dens sags skyld aspekter af det samme sansende, evigt udvekslende, evigt udfoldende organiske liv.

Således kan Apollons credo i en moderne kontekst oversættes til et enkelt begreb: Integritet. Evnen til at bevare en konsistens imellem hvad man føler, hvad man tænker, hvad man siger og hvad man gør. Og i min menneskeforståelse er der ingen andre måder at opnå denne sammenhæng end gennem bevarelse af denne kontakt til ens indre livsvæsen.

Og ud af denne menneskeforståelse, hvor hver enkelt er forbundet til en organisk indre motivation og livskraft, opstår muligheden for et samfund karakteriseret ved individer med deres integritet nogenlunde i behold, og derigennem former for samfundsliv, som har den samme karakter af at være organisk funderede, evigt udvekslende, evigt udfoldende.

*

Denne opfattelse af samfundet som grundlæggende organisk funderet gennem individernes egen organiske fundering er i mine øjne det rette standpunkt at anskue både de kunstige intelligensformer og de udenjordiske indflydelser fra. Ja, kunstig intelligens kan indenfor få år udvikle sig til en så magtfuld ny livsform, at vi både vil føle os truet af den og samtidig ikke længere vil have kapaciteten til at fordrive den.

Og ja, er der mængder af udenjordiske væsensformer derude, som eventuelt allerede er virksomme her på Jorden, så skulle det være mærkeligt om ikke der var adskillige af disse livsformer, der er væsentligt mere udviklede end os, mentalitetsmæssigt og teknologisk. Men ved nærmere eftertanke er det jo et vilkår for alle livsformer. Der er altid livsformer både over og under indenfor en magthierarkisk fødekæde.

Det afgørende må være, at vi forbliver tro imod vores egen livsgnist og vores egne indre impulser og forståelser, og vi fortsætter med at handle i overensstemmelse med vores oprigtige motivationer. På den måde bringer vi os selv i samklang med organiske samfundsopbyggende livsformer igennem universet – muligvis vil vi derved invitere assistance ind fra andre organiske samfundsopbyggende livsformer – og fysisk vil vi selvfølgelig ikke være usårlige, men vores ånd vil være uovervindelig.

Anskuet på denne måde er der lagt op til en radikal genovervejelse af menneskehedens historie. Dels bliver vi nødt til nøje at overveje, om nogle af de største milepæle i menneskehedens myter og historie, og nogle af de mest formidable historiske artefakter rent faktisk er frembragt ved interventioner fra udenjordiske livsformer. Dels bliver vi nødt til at overveje, hvilke roller de enkelte politiske og religiøse ledere har haft igennem historien. Har disse ledere haft deres integritet i behold og kæmpet for opretholdelsen af nogle organiske samfundsformer, eller har de været under indflydelse af udenjordiske livsformer, der er lykkedes med at få de politiske og religiøse ledere til at understøtte de udenjordiske livsformers egne operationer her på planeten, hvad disse operationer så end har handlet om.

Og her kan jeg ikke undlade at pege på, at de russiske rumprogrammer var ledsaget af forestillinger af mystisk og spirituel karakter, overvejelser om en ny kosmologisk forståelse for menneskeheden overfor de anderledes materialistiske rumprogrammer i USA, som efter attentatet på Kennedy nærmest havde karakter af at være en anden form for våbenkapløb.

Så tilbage ved Delfi-helligdommen i antikken, hvor fik oraklet, præstinden Pythia, sine inspirationer fra? Var hun i realiteten et talerør for grupperingen af gode værdiskabende kræfter i Universet? Er vores egne inspirationer helt igennem jomfruelige undfangelser, eller opstår de, når energierne fra vores omverden mødes med vores aktive væsenskerne og vores unikke energetiske dispositioner? Og ja, religioner er helt sikkert i perioder kommet under indflydelse af splittende og selviske og undertrykkende kræfter, men kan et af de positive aspekter af religionerne omvendt være at yde en form for bolværk mod udenforstående manipulerende indflydelser? Tiderne er helt givet ikke længere til at udlicitere sin sjæls befæstelse til religiøse institutioner, men der er en case for, at vi alle har brug for at være opmærksomme på energetiske indflydelser udefra.

Jeg tænker vi alle skal træne os i ovennævnte fordomsfrie indre dialog og blive stadigt mere bevidste om, hvor vores stemninger og motivationer kommer fra.

(Susanne van Hulst_harmony-zen-photography-ii)