Moral som et styringsværktøj

I mit menneskesyn er moral et afgørende aspekt af menneskets sociale evner. Her er moral et personligt og indre anliggende, som er tæt forbundet med samvittigheden. Og samvittigheden er så på sin side at opfatte som en sans, en sensibilitet, en indre stemme som fortæller én, hvordan ens tanker, tale og handlinger står i forhold til ens omverden. Og denne sensibilitet dækker hele spektret fra ens nærmeste relationer, til ens medborgere, til den samlede menneskehed og alle de andre livsformer vi deler vores eksistens med. I dette menneskesyn opfattes hjernen primært som et sanseorgan, der opfanger energimæssige vibrationer fra omgivelserne og samtidig broadcaster energimæssige vibrationer til omgivelserne. Et moralsk og samvittighedsfuldt liv er således karakteriseret ved, at man tillader et åbent flow af energier mellem én selv og omgivelserne. Det enkelte menneske er således fundamentalt vævet ind i sine omgivelser, og andre menneskers trivsel og andre livsformers trivsel er således integrerede aspekter af ens egen trivsel.

Men det er selvfølgelig en ideel fremstilling, for alle mennesker bærer jo på forskellige traumer og skam og personlige forsvarsmekanismer, som sætter forskellige barrierer op for flowet af energier. Og disse barrierer for flowet af energier giver således anledningen til vedholdende fordrejninger af energierne, både de indkommende og de udgående, og videre giver anledning til misforståelser og svigt i ens relationer til omverdenen. Med introduktionen af psykologien og de psykiatriske metoder begyndte menneskeheden at arbejde bevidst med det enkelte menneskes bevidstgørelse af sine psykologiske barrierer med henblik på at nedbryde disse barrierer og tilvejebringelsen af et friere flow i udvekslingerne med omverdenen.

Denne opfattelse af moral og samvittigheden tror jeg allerede deles af mange mennesker, også selvom den hos de fleste ikke rigtig er bevidstgjort. Det er en progressiv og (tror jeg) meget frugtbar opfattelse af disse begreber, som står i skarp kontrast til mere traditionelle opfattelser af moral, hvor moral anses for nogle samfundsmæssigt vedtagne normer for politisk korrekt adfærd eller som det hed i gamle dage dydig adfærd. Indenfor denne anskuelse består udfordringen for det enkelte menneske i at lære at tilpasse sig disse normer, og måden denne opdragelse sker, er ved at ens forældre eller andre myndighedspersoner vogter over ens adfærd og nedkalder skam over én, når man træder ved siden af de vedtagne moralske kodekser. Og fra synspunktet af ovennævnte organiske opfattelse af moral, kan denne tilbøjelighed til at nedkalde skam over børn fra de er helt små udløse mængder af barrierer for dette barns flow af energier.

Min anledning til at gøre mig disse overvejelser er, at jeg til stadighed kæmper med at forstå, hvorfor vores politiske ledere optræder så irrationelt og i åbenlys modstrid med befolkningens interesser. Og det nærmeste jeg er kommet på en forklaring er, at der må være nogen der har krammet på dem. Nogen der ligger inde med nogle værktøjer til at styre deres adfærd, og således få dem til at handle irrationelt og ufordelagtigt for alle de, som de rent faktisk er ledere for, men (må man formode) fordelagtigt for disse skjulte magtinstanser. Og er der én person, man ville forbinde med opbygningen af sådanne kontrolsystemer, er det J. Edgar Hoover, den tidligere livslange chef for det statslige amerikanske politiorgan FBI. I de seneste år af Hoover’s meget lange lederskab af FBI kom det frem, at Hoover og hans politiorgan havde indsamlet efterretningsdata på henved alle betydende politiske figurer, og gerne alle de kompromitterende detaljer om udenomsægteskabelige affærer eller ”forbudte” lyster eller lovovertrædelser. Således havde Hoover et kæmpe arkiv med ’control files’ på de enkelte politikere og andre personer i magtfulde positioner, og disse ’control files’ brugte han så til at lægge pres på de enkelte politikere mv. i forskellige sager, og således få dem til at handle i overensstemmelse med hans interesser eller i det mindste at undlade at handle imod hans interesser.

Sådanne systemer af pression er selvfølgelig dybt skadelige for demokratiske politiske systemer, som i høj grad er oppebåret af oprigtighed, åbenhed og transparens. Men det springende punkt er her, hvorfor i alverden disse ’control files’ er så virkningsfulde. Det er her ovennævnte formelle eksternaliserede moral spiller en helt afgørende rolle. Fordi vi alle fortsat bliver opdragede igennem disse formelle eksternaliserede moralske normer og al skammen og hæmningerne forbundede med disse normer, så er det muligt for medierne at skabe denne moralske hetz overfor lederfigurer, der selvfølgelig alle på et eller andet tidspunkt i deres liv er kommet til at træde ved siden af. Disse ’control files’ opbyggede af diverse efterretningsorganer er således kun virkningsfulde i et tæt samarbejde med medierne og deres villighed til at køre moralske hetze og i en videre forstand den brede befolknings villighed til at lade sig rive med af den genererede moralske bestyrtelse.

Kan vi ikke godt blive enige om, at vi her bliver kørt rundt med i nogle temmelig forrykte grader? Hvad er det for en smålighed og nidkærhed? Og er denne smålighed og nidkærhed virkelig iboende i befolkningen eller bliver den suggeret frem af mediernes kampagner?

Samtidig skal vi ikke være blinde for, at der findes mennesker som er moralsk skadede i henhold til den indledende organiske forståelse af moral. Altså at der er mennesker, som er blevet traumatiserede så tidligt i deres barndom, at der nærmest er barrierer hele vejen rundt og intet organisk flow af energier. Vi taler selvfølgelig om et spektrum her, og hvor de mest grelle tilfælde er de regulære psykopater. Sådanne skadede mennesker har kun en rudimentær evne for den organiske indlevede moral, til gengæld har de en meget veludviklet forståelse for de formelle moralkodekser, som de fuldkommen skrupelløst kan udnytte til deres egen fordel. En slags farisærernes parade, hvor de der har en skadet moralsk kerne er hellighedens bannerførere.

Hvad vi således har at gøre med her, er grundlaget for en systemisk misbrugskultur, hvor ledende figurer indenfor efterretningsorganerne i ledtog med ledende figurer indenfor medierne kan holde de enkelte politiske ledere i et jerngreb. Skulle en af disse politiske ledere begynde i alvor grad at udfordre de herskende magtstrukturer, så vil denne overløber hurtigt finde sig selv i centrum af en moralsk hetz, og befolkningen springer til og yder sin del ved at lynche den pågældende overløber. Det afgørende er således, at vi alle er dem der gør denne ubeføjede magtudøvelse mulig, fordi vi så villigt lade os rive med af den moralske bestyrtelse.

Vi skulle tage at blive voksne. Vi skulle tage at begynde at arbejde bevidst på at tilsidesætte disse udlevede moralbegreber og de deraf følgende redskaber for kontrol, og erstatte dem med nogle mere udviklede og indlevede moralbegreber à la dem der blev skitseret i indledningen.








.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.