Måske skulle vi starte med Plan A:

• at vi erkender at alt liv er helligt, og at mennesket er uadskilleligt forbundet med alt livet omkring det
• at vi erkender at Jordens resurser er ved at være udtømte. Herefter vil der foruden energien fra solen kun være genanvendelige og fornybare resurser at leve af
• at vi erkender at selv på kort sigt er svigtende olieforsyninger ikke bare sandsynlige men uundgåelige, og at vi hurtigst muligt skal have omlagt vores fødevareproduktion til at være baseret på naturens egen grokraft igennem et frodigt muldlag
• at vi erkender at det oliedrevne landbrug har ødelagt mulden i den danske landbrugsjord og omfattende genopbygningsprogrammer skal iværksættes straks, formentlig i form af permakulturelle skovlandbrug
• at vi erkender at fristen for transformationen til et samfund baseret på genanvendelige eller fornybare resurser næppe er mere end 10-15 år
• at vi erkender at det eneste effektive middel mod kaos og lovløshed under den uundgåelige forenkling af vores samfund vil være genindsættelsen af samvittigheden som det styrende princip for det enkelte menneskes handlinger
• at vi erkender at samvittigheden reelt ikke er andet end én selv anskuet som et almindeligt menneske, et individ som et ethvert andet indenfor den menneskelige familie
• at vi erkender at det kun er ved at sætte det enkelte menneske frit, herunder friheden til at forme vilkårlige lokale fællesskaber, at samfundet opnår den opfindsomhed og dynamik som skal bringe os igennem transformationen

Disse erkendelser og deres afledte handlinger sammenfatter en strategi om “ikke-voldelig overlevelse”. Det er Plan A.

Undlader vi at gennemføre Plan A overgår vi naturligt til Plan B. Det er der, hvor vi erkender at tidspunktet for at begynde at rette op på ubalancerne er forpasset. Jordens resurser udtømmes en efter en, Jordens klima bliver stadig mere ustabilt, økosystemer kollapser i en selvforstærkende proces og Jorden kan ikke længere understøtte højerestående livsformer. Vores udfordring er her at møde vores skæbne med fatning. Hellere dø som humanist, som et kærligt og medfølende væsen, end søge en kortfristet udsættelse gennem mord og plyndringer.

Men måske skulle vi starte med Plan A.