Hvad der præsenteres her er en transskription af et interview på Youtube-kanalen USA Watchdog med investeringsrådgiveren Rob Kirby, og grunden til at jeg har gjort mig den umage at transskribere interviewet er, at jeg derved får mulighed for at kommentere på, hvad det er Rob Kirby siger. Eller rettere, der vil snarere være tale om en slags oversættelse fra rimeligt indforståede finansielle termer til mere dagligdags sprog, og dermed håber jeg, at læsere uden nogen forudsætninger for at forstå finansielle termer faktisk opnår indsigt i dybden og omfanget af, hvad det er Rob Kirby redegør for.

Det er blevet temmelig lang note (henved 5x en kronik i Politiken), men hvad jeg så en mulighed for at gøre med afsættet i interviewet med Rob Kirby var at give en bred introduktion til omfanget af den kriminelle og den løbske karakter af de herskende globale finanssystemer samt ikke mindst deres sammenkædning med opretholdelsen af det amerikanske overherredømme. For de der slet ikke har tålmodigheden til at gå ombord i så lang en tekst, kan det indledende og afsluttende kursiverede tekstafsnit læses som en slags problemformulering og konklusion.

Grundlæggende er spørgsmålet der rejses: Hvad er konsekvenserne af, at en regering begynder at svindle og lyve og bruge beskidte tricks i sin omgang med omverdenen? Og hvad er konsekvensen af, at en sådan korrupt adfærd får lov at udfolde sig over årtier? Og hvis svindlen og løgnene og de beskidte tricks udgår fra regeringen, betyder det da ikke, at korruptionen vil forplante sig ud i samfundet og til sidst gennemtrænge det?

Det er et forræderi af et sådant omfang Rob Kirby’s analyser tegner konturerne af, og da vi i en vis forstand taler om ‘regeringen for hele verden’, altså den amerikanske regering, som i en årrække efter Sovjetunionens fald trådte frem som den ene og altdominerende supermagt, og hele verden således i større eller mindre grad har været underlagt det amerikanske overherredømme, så bliver spørgsmålet, hvad er konsekvensen af, at den øverste regering i verden har svindlet og løjet og brugt beskidte tricks igennem årtier?

For Danmarks vedkommende har vi siden 2. Verdenskrig arbejdet meget ihærdigt på vores loyalitet med USA og Storbritannien, velsagtens fordi vi ikke var helt klare i vores opposition til nazismen forud for krigen, og vi har i mange henseender fulgt USA og Storbritannien igennem tykt og tyndt. Denne ubetingede loyalitet kom vel tydeligst til udtryk ved vores villighed til at følge USA og Storbritannien ind i nogle omfattende krige eller andre militære aktioner, som ikke en gang var understøttede af FN-mandater.

Vores ubetingede loyalitet er også kommet til udtryk ved vores adoption af den neoliberalistiske ideologi, som den blev formuleret og udfoldet i USA og Storbritannien, samt i vores villighed til at omlægge vores samfund fra at være produktionskapitalistisk til at være finanskapitalistisk, herunder en udpræget laissez-faire-holdning overfor boligbobler og omfattende privat subprime-gældsætning.

USA’s globale dominans er ikke mindst blevet håndhævet gennem krav om neoliberalistiske dereguleringer af den finansielle sektor i alle lande, der ønskede at handle med USA (dvs. alle lande). Disse dereguleringer skabte en form for finansielt overherredømme, der udgik fra den amerikanske centralbank The Federal Reserve i tæt samarbejde med de største amerikanske banker, og det er ikke mindst i forsvaret af dette finansielle overherredømme, at svindlen og løgnene og de beskidte tricks blev introducerede og derefter bare eskalerede.

Hvad vi taler om er i virkeligheden den ældgamle historie om hybris og hovmod, og hvordan hybris og hovmod fører til fald. Efter Sovjetunionens fald fremstod USA som den ene og altdominerende supermagt, og denne omstændighed steg visse neokonservative grupperinger i den amerikanske regering sådan til hovedet, at dette blev deres altdominerende fokus: Det amerikanske imperium. Opretholdelsen og udbygningen af det amerikanske imperium.

Og hvis det betød, at den amerikanske befolkning skulle piskes til føjelighed (9/11), så var det sådan det måtte være. Og hvis det betød, at man måtte svindle og lyve og bruge beskidte tricks overfor sine vasaller, så måtte det være sådan. Og hvis det betød, at man måtte undsige hævdvundne principper og institutioner til sikring af en civiliseret adfærd mellem nationer, så måtte det være sådan. Og hvis det betød, at man måtte modarbejde og bekrige eventuelle selvstændige og afvigende tanker/ initiativer/ nationer, så måtte det være sådan.

Men som en naturlov vil svindlen og løgnene på et tidspunkt alligevel komme for en dag, og det er her at Rob Kirby’s analyser og afdækninger er af så stor betydning, at de fortjener at blive “oversat” og udbredt til en større kreds. Og konsekvensen af disse erkendelser er uomgængelig: Den amerikanske verdensorden byder ikke længere på nogen form for orden. Den amerikanske verdensorden er degenereret til et punkt, hvor den blot er rå magtudøvelse, hvilket netop ikke er nogen orden, ikke på nogen måde er civiliseret.

Således befinder vi os i et tomrum, hvor vi venter på at en ny verdensorden begynder at krystallisere sig, og her kan Europa faktisk spille en vigtig rolle, hvis altså vi vil. Hvis vi er parate til at yde de ofre der skal til for at opnå den nødvendige beslutsomhed og handlekraft, så kan vi yde et stort bidrag til indstiftelsen af nogle nye civiliserede samfundsinstitutioner.

De kræfter der virker for at genindføre en verdensorden, de kræfter der kæmper for at genindføre nogle civiliserede måder at omgås hinanden, er i Rob Kirby’s analyse repræsenteret ved det tyske finanstilsyn, som i modsætning til det amerikanske (og britiske) finanstilsyn rent faktisk forekommer at kæmpe for at sætte en stopper for storbankernes svindelnumre.

Link til interviewet med Rob Kirby findes i kommentartråden.

 

 

I’m Greg Hunter, welcome to US Watchdog. You know I’ve been following Deutsche Bank (DB is the stock ticker), it’s just under $11 this year, they’re trying to hold it above 11 dollars a share. They’ve lost that. There has been a lot of news about Deutsche Bank, and why am I focusing on Deutsche Bank? I think it’s the Lehman times ten of the era right now! It’s way bigger than Lehman Brothers, and Lehman Brothers implosion caused the financial crash of 2008, and Deutsche Bank is eerily following the same pattern. And you know, they failed the stress test most recently, you go back and they had a huge twelve times loss, a huge massive off the Richter scale loss. Before that, they were put on a [Federal Reserve] watch list, and I called my friend Rob Kirby, who’s an expert on derivatives banking, he gets gold by the ton for his clients, he’s an analyst, he has got the KirbyAnalytics.com, to ask him what’s going on.

Rob Kirby what in the heck is going on with Deutsche Bank? They look like they’re either falling over a cliff or being pushed over a cliff? What’s going on?

RK: Well, my view about Deutsche Bank’s predicament right now.. to me it’s eerily similar to the position that Morgan Stanley was in back in 2008-2009, when Morgan Stanley stock price had fallen down to around $5 (and it’s currently back up to $48). Morgan Stanley, in my view, was recapitalized by the US Treasury, expressly The Exchange Stabilization Fund, and this deal was brokered through the New York Fed’s trading desk, where they recapitalized Morgan Stanley, who in the time frame, in my view anyway, was critically insolvent, and Morgan Stanley was basically a cadaver on the table, that they [The Federal Reserve] reanimated.. You know, by injecting trillions of dollars of derivatives into it and it basically reanimated it.

 

Selvom The Federal Reserve er den amerikanske centralbank, og institutionen har nogle formålsparagrafer om at sikre et stabilt finansklima, en stabil møntfod og en stabil beskæftigelse, så er institutionen ikke desto mindre en privat institution, og ejerkredsen og bestyrelsen udgøres af de største amerikanske banker. Dog er formanden for The Federal Reserve politisk udpeget, og hvor denne udnævnelse tidligere blev brugt politisk som en disciplinerende og afbalancerende funktion overfor bankerne, har udnævnelsen af formanden fra og med Allan Greenspan i påfaldende grad været i samklang med bankerne og har nærmest negligeret rollen, som den almindelige befolknings repræsentation i bestyrelsen.

The Federal Reserve arbejder så tæt sammen med The Treasury (det amerikanske finansministerium), herunder The Exchange Stabilization Fund, og siden det politiske system ved finanskrisen i 2008 påtog sig opgaven med at holde de ekstremt opblæste finansielle institutioner oven vande, har The Federal Reserve og The Treasury haft travlt med masser af fordækte operationer, såsom fordrejninger af statistiske data, hemmelige transaktioner af svimlende formater, undladelse af rapportering og retsforfølgelse af økonomisk kriminalitet blandt bankerne, ekstremt ensidig lobbyvirksomhed, herunder mere eller mindre slet skjulte former for bestikkelse af politikere og embedsmænd. Altsammen for opretholde deres formålsparagrafer om et stabilt finansklima, en stabil møntfod og (sekundært) en stabil beskæftigelse.

Og som det vil fremgå af dette interview, er både den amerikanske befolknings og omverdenens tillid til styrken af den amerikanske økonomi afgørende for opretholdelsen af det globale amerikanske overherredømme, og opretholdelsen af denne tillid er derfor blevet et ‘national security issue’, og som sådan en målsætning af så ekstrem betydning (i den amerikanske administrations øjne), at ethvert middel til at nå målet er legitimt. Selv bevidste vildledninger, regulære løgne, bedrageri, pression, trusler og tvang.

I ovenstående passage henviser Rob Kirby til The Federal Reserves ‘trading desk’, og hvad er en ‘trading desk’? Det er et børsmæglerkontor, ofte i form af et stor åbent kontorlandskab, hvor masser af børsmæglere sidder, hver med 6 eller 8 store computerskærme, hvor de overvåger forskellige bevægelser på de internationale børser, og køber og sælger forskellige papirer i overensstemmelse med disse bevægelser med det ene formål at score en finansiel gevinst. Og så er det man spørger, hvorfor har The Federal Reserve en ‘trading desk’? Hvad har centralbanken overhovedet at gøre på børserne?

Havde man spurgt centralbankdirektører for 40 år siden, så ville de blankt have afvist, at der ville komme en dag, hvor centralbankerne var (store) aktive agenter på børserne. Det er ligesom to forskellige verdener, og traditionelt har centralbankerne udelukende været optagede af de overordnede finansielle rammer, kontrollen med pengeforsyningen (hvilket i konsekvens er kontrol med renteniveauet) samt kontrol med valutabeholdningerne og transaktionerne med udlandet.

Alene den omstændighed at The Federal Reserve har en ‘trading desk’ bør få en alarmklokke til at lyde. Det kan ikke betyde andet end, at centralbanken intervenere i markederne og således ophæver markedernes traditionelle funktion som instrumenter for prisfastsættelse. At The Federal Reserve har en ‘trading desk’ er i sig selv en klar indikation af, at vi er overgået til et andet økonomisk system end det vi havde tidligere, og selvom der har været en masse ideologisk snak om “frie markeder”, så forekommer virkeligheden at være den, at vi er overgået til en form for planøkonomisk system, hvor centralbanken bestemmer hvad prisen på alle mulige finansielle papirer skal være.

Men den amerikanske centralbank er ikke ene om at have en ‘trading desk’. Den japanske centralbank er kendt for at intervenere direkte i aktiemarkederne ved opkøb af aktier i japanske koncerner, og mon ikke både den europæiske centralbank (ECB), Bank of England, den schweiziske centralbank m.fl. har lignende faciliteter.

 

RK: The Deutsche Bank situation today, in my view, is more of an expression of infighting between two regulatory regimes. The Deutsche Bank answers to German regulators, specifically they answer to a group called BaFin [Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht, dvs. det tyske finanstilsyn], which is a fiercely independent regulator in Germany, that basically started investigating Deutsche Bank in the 2011-12 time frame, when allegations had been circulating all over the world, that there was rigging of LIBOR or rigging of interest rates, and that drew the Bundesbank, which is the German central bank, into questioning the then Deutsche Bank chairman, I believe the guy’s name was Anshu Jain. And the German Bundesbank felt that Deutsche Bank chairman Jain was being less than honest with them in direct questioning regarding, let’s just say, interest rate rigging and anything that Deutsche Bank might have had to do with it.

 

LIBOR er en forkortelse for London Inter Bank Offered Rate, hvilket er en rentesats, som fastlægger hvilken rente de globale banker ville benytte, hvis de skulle låne penge til hinanden indbyrdes. LIBOR-satsen opdateres løbende og bruges indenfor hele det globale finanssystem til fastsætte enorme mængder af andre afledte rentesatser og værdiansættelser. Men igen fremkommer denne sats ikke ved at udbud og efterspørgsel på et åbent kapitalmarked, hvor købere og sælgere finder en fælles overenskomst (dvs. en markedspris), nej satsen fremkommer ved at de største internationale bankerne byder ind med hvad de ville forlange eller betale, hvis de skulle yde eller optage et lån.

Når Deutsche Bank blev efterforsket for ‘rigging of’ (dvs. snyd med) LIBOR-renten, så var det selvfølgelig fordi Deutsche Bank var med i gruppen af banker, der bidrog til fastsættelsen af LIBOR, og snyderiet kunne velsagtens konstateres ved, at banken i realiteten benyttede nogle andre rentesatser end dem de bød ind med til LIBOR. Og her tænker man muligvis, at de har snydt og budt LIBOR-renten højere op, for det kunne alt andet lige give højere indtjeninger til bankerne, hvis renteniveauet var højere, men det er faktisk mere sandsynligt, at Deutsche Bank og de andre internationale storbanker har budt LIBOR-renten ned, og forklaringen herpå følger.

Rob Kirby nævnte før ‘derivatives’, altså finansielle derivater, og hvad er det? Finansielle derivater er (hvis man skal være flink) en form for forsikring eller (hvis man er mere kynisk) bare et væddemål. Derivat betyder ‘afledt’, altså at denne form for finansiel kontrakt er baseret på en henvisning til et andet finansielt produkt eller en anden finansiel parameter. Hvor traditionelle finansielle papirer har pant i noget der er reelt, en aktie i en virksomhed, en obligation med pant i en bygning, så har en finansiel derivatkontrakt ingen pant i noget der er reelt. Det er bare en forsikring eller et væddemål.

Og hvor den traditionelle forsikringsverden er begrænset af, at det kun er husejeren der kan forsikre sit hus, eller bilejeren der kan forsikre sin bil, og typisk kun op til den fulde værdi af huset/ bilen, så er de finansielle derivatkontrakter ikke underlagt sådanne bindinger. Banker og kapitalfonde og børsmæglere og principielt alle andre er således fri til at forsikre/ vædde om hvad som helst for vilkårligt store beløb.

Da Lehman Brothers gik konkurs ved finanskrisen i 2008, var det ikke selve denne konkurs, der udløste krisen, men alle de derivatkontrakter/ forsikringer/ væddemål, der pludselig kom til udbetaling som følge af Lehman’s konkurs. Den finansielle sektors handel med derivatkontrakter har været på en eksponentiel voksende kurve siden de blev opfundet tilbage i 70’erne, og hvad der (så småt) kom til offenlighedens kendskab ved finanskrisen var, hvilket et astronomisk omfang alle disse derivatkontrakter efterhånden havde antaget.

Med til denne historie hører også, at den første virkelig store nedsmeltning af hele det finansielle derivatkompleks skete i 1998, og det var her at Deutsche Bank formentlig indgik i en redningsaktion for den amerikanske finansielle sektor, og det var her at Deutsche Bank blev sadlet op med sine enorme mængder af derivatkontrakter, og som nu truer med endegyldigt at ruinere banken. At den anden side af en pæn stor del af disse derivatkontrakter formentlig udgjordes af den italienske, spanske og græske stat, som led i deres respektive “saneringer” af deres statsbudgetter forud for optagelsen i euroen, lader vi ligge i denne forbindelse.

Omvendt hører det med til historien, at præsident Bill Clinton og den amerikanske kongres godt et år efter (dvs. ved årskiftet 1999/2000) indfriede den amerikanske finanssektors allerhedeste drøm om, at handlen med derivatkontrakter skulle være fuldstændig ureguleret, dvs. at ingen amerikansk myndighed har siden forlangt nogen former for indsigt i, hvad de amerikanske banker og kapitalfonde skaber af derivatkontrakter.

Skabelsen og handlen med disse derivatkontrakter har formentlig i mange år været blandt storbankernes allerstørste indtægtskilder, og det hører også med til historien, at den nominelle størrelse på en given derivatkontrakt ikke siger noget om, hvor mange penge der kan tabes eller vindes på en given derivatkontrakt. For eksempel var der en meget omdiskuteret sag i kølvandet på finanskrisen i 2008, hvor Goldman Sachs havde tjent 238 mio. dollars på en derivatkontrakt med en nominel værdi på 83 mio. dollars.

Langt hovedparten af alle derivatkontrakter er af typen OTC, hvilket står for Over The Counter og som i praksis betyder, at det er kun de to parter eller tre parter, der har indgået aftalen, der reelt ved hvad dens indhold er. Eller med andre ord, der findes ingen officielle branchestandarder eller skabeloner, enhver kunde får bare et udspil fra banken eller kapitalfonden, som om det var den første derivatkontrakt i verden, og så er det op til kunden at begribe de fulde konsekvenser af, hvad det er man skriver under på.

Og hvad værre er, så udgiver disse derivatkontrakter sig ofte for at være noget andet end det de er. De kan fremstå nærmest som et almindeligt lån, hvilket de overhovedet ikke er, eller de kan fremstå som en almindelig investering, hvilket de overhovedet heller ikke er. Mange har hørt om swap-lån, og swap-lån er netop et rigtig godt bud på en sådan derivatkontrakt, der bare fingerer at være et almindeligt lån. Og således er ukyndige og blåøjede kunder på de finansielle markeder blevet flået af bankerne, fordi de har ladet sig besnakke til at indgå derivatkontrakter fremfor traditionelle finansielle kontrakter. Vi har set talløse eksempler på kommuner, offentlige selskaber, andelsboligforeninger samt små og mellemstore virksomheder, som er gået i den fælde, og i nogle tilfælde er blevet fuldkommen lænsede og er gået bankerot.

Så tilbage til LIBOR-affæren. Omtrent 80 pct. af alle derivatkontrakterne indenfor den globale finanssektor menes at være rentebaserede derivatkontrakter, og da vi samtidig over de seneste 20 år og særligt de seneste 10 år har været i et finansielt klima helt uden fortilfælde med ekstremt lave rentesatser, så er det altså ikke svært at forestille sig, at almindelige mennesker har brugt erfaringer fra fortiden som målestok og har forsøgt at gardere sig imod stigende rentesatser. Heroverfor har storbankerne har vidst, at centralbankerne hverken kunne eller ville tage skridt til at få renterne til at stige, og derfor med stor sikkerhed har kunnet skrive derivatkontrakter, som ville give et afkast til bankerne, hvis renterne forblev på det ekstremt lave niveau. Og her kan manipulationerne med LIBOR-rentesatsen været blevet brugt til at presse renteniveauet yderligere ned, hvilket altså muligvis har givet storbankerne nogle enorme fortjenester på alle deres rentebaserede derivatkontrakter.

 

RK: So the minute the Bundesbank in Germany, the central bank, the minute they have an issue with one of their players in their financial landscape, they call in BaFin, and then BaFin, once that you get on the radar of BaFin.. My view is, that BaFin has been pretty much at the control of Deutsche Bank since probably 2012, and BaFin would have done investigations into more than interest rates, because at the same time and concurrently with allegations of impropriety in the interest rate markets, there were also a lot of allegations flying around about impropriety in the precious metals markets. And we saw basically, once BaFin started investigating Deutsche Bank, we saw very quickly in succession, we saw Germany asked for an accounting or an audit of their gold on deposit at the New York Federal Reserve, and the New York Fed basically told them to get stuffed, and you cannot have an accounting of your gold, that we hold a trust for you, and then that led to very quickly Germany saying, well if we can’t audit our gold and see it, we just like to have it back now, please, and to which the Fed basically told them to get stuffed again. And you see this is representative, in my view, of friction between German interests and the American interests.

 

Der er almingelig enighed om, at Tyskland tilbage i 2012 havde i størrelsesordenen 1.500 ton guld deponeret i hvælvingerne under The Federal Reserve i New York. Og ja, der var et mærkeligt forløb omkring tyskernes ønske om at bringe sine gulddepoter hjem til Tyskland. Efter den første blanke afvisning kom der alligevel lidt skred i forhandlingerne, og det blev meldt ud, at der var lagt en plan for Tysklands hjemtagning af sine gulddepoter. Og det blev i pressen omtalt som ‘hjemtagningen af Tysklands guldreserver fra New York’, og i august 2013 blev det endda annonceret, at hjemtagningen var afsluttet forud for den planlagte tid, det spøjse var bare, at der kun var tale om 300 ton ud af de 1.500 ton.

Personligt syntes jeg det var påfaldende, hvor meget hype der var omkring, at tyskerne allernådigst havde fået lov til at hjemføre en femtedel af deres deponerede beholdninger. Og efter al sandsynlighed findes de resterende 1.200 ton ikke længere i hvælvingerne under The Federal Reserve i New York eller overhovedet i The Federal Reserves varetægt. Det guld har amerikanerne formentlig solgt eller leaset til andre, muligvis kineserne, som led i ovennævnte taktik om at undertrykke prisen på guld og dermed understøtte forestllingerne om dollarens og det amerikanske aktiemarkeds styrke.

Og i kraft af USA’s sandsynlige reelle ruinerede økonomiske status, vil tyskerne formentlig aldrig se disse 1.200 ton guld igen, hvilket opgjort selv i dagens undertrykte guldpriser svarer til et tyveri af 500 mia. dollars. Så selvom amerikanerne er store i munden og aggressive og intimiderende overfor tyskerne, så er det slet ikke utænkeligt, at tyskerne har udvist forståelse overfor amerikanerne, og den enormt prekære situation de står i, og er således gået med på at undertrykke skandalen om amerikanernes manglende evne til at give tyskerne deres guld tilbage.

Og så kan vi her i Danmark eventuelt spørge os selv, hvor trygge vi er ved at have vores 65 ton nationale guldbeholdning deponeret hos Bank of England. Jeg mener, hvis The Federal Reserve kan forgriber sig på andre landes deponerede guldbeholdninger, så kunne Bank of England i et svagt øjeblik måske komme til at gøre det samme. Skulle vi eventuelt i stedet spørge tyskerne om de har lidt ledig plads i deres hvælvinger i Frankfurt?

 

RK: The German interests are very aware of the malfeasance, that’s been conducted by the Anglo American banking complex to basically rig interest rates and rig precious metals to make the dollar look strong. And of course the spearhead of that activity on the part of the Anglo American banking complex is The Exchange Stabilization Fund, which is a secretive arm of the US Treasury, that, in my view, holds probably many trillions worth of ‘dark dollars’, which are used to basically make the dollar look strong. And that could be any part of rigging interest rates or rigging the [precious] metals markets to make metals look unattractive and the dollar more attractive. But so, in any case, I highlight to you the seeming at-odds nature of the German regulatory regime with the American regulatory regime, and we saw, that the follow-on from this was, that Deutsche Bank who had been very active in the London gold fix and silver fix, they exited those markets altogether..

 

Hvad er det Rob Kirby sigter til med ‘dark dollars’? Ja, det er penge, der er blevet trykt (også selvom det er sket rent digitalt), men uden at disse penge er blevet registrerede i de officielle tal for pengeforsyningen. Sat på spidsen er det falskmøntneri i en føderal skala. Selvfølgelig har The Federal Reserve og The Treasury den formelle myndighed til at trykke de mængder af dollars, de måtte synes er adækvat, men de har ingen ret til at gøre det i det skjulte. Omvendt, skete det ikke i det skjulte, ville offentligheden hurtigt blive klar over mængderne af nye dollars, der blev sat i omløb, hvilket offentligheden ville reagere på ved at hæve både priser og lønkrav, og hvis den udvidede pengeforsyning således bare førte til højere priser (inflation), så ville The Federal Reserve og The Treasury ikke rigtig have opnået noget med trykningen af disse nye dollars. Trykningen af enorme mængder af ‘dark dollars’ er efter al sandsynlighed en integreret del af det mægtige bondefangeri, befolkningerne har været udsat for over de seneste årtier og altså særligt siden finanskrisen i 2008.

 

GH: .. they were forced to exit the market? You’re saying, BaFin, their regulator, said, you’re out, you’re done with this..

RK: Yeah, that’s right. They said, you know, no more metals for you, you’re out..

GH: .. and no more rigging LIBOR and no more rigging Forex [Foreign Exchange Market, markedet for valutahandel, hvor der i gennemsnit handles for over 5 billioner dollars dagligt], and you’re out of the wicked game, is what they told them..

RK: Of course, because shortly on the back of that, Greg, we saw Deutsche Bank not only exit the markets, the metals markets, we saw them admit that they had rigged, and so then there were admissions and, in my view, this is BaFin saying, you are going to fess up to what has happened, and you’re going to take responsibility, you see, and it’s my view, that BaFin is really calling the shots at Deutsche Bank, and I think, when Baffin.. I mean there was a point, I believe it was in 2015, when Deutsche Bank’s offices were raided, that was in Frankfurt, and a lot of files and information were carted off by German regulators, so they’re very aware of how complicit Deutsche Bank has been in the derivatives markets, basically in the interest rate derivative markets, because, as I’ve long maintained, that the counterparty for much of the many many tens of trillions, that the big financial institutions have on their books in the interest rate derivatives arena, the counterparty for much of that trade has been the US Treasury and specifically The Exchange Stabilization Fund.. when BaFin did their investigations and found out, how deep Deutsche Banks derivatives trading was connected to basically the US Treasury complex, they freaked out, and they said, you as a German institution, your job in the world is not to sit here and perpetuate the dollar as the world’s reserve currency, you’re a German financial institution, not a vassal to the Federal Reserve, and they forced them out. They just said, you’re not doing this anymore.

 

Det er altså en voldsom interessant hypotese Rob Kirby opstiller i dette interview. At det tyske finanstilsyn skulle udøve en sådan myndighed over Deutsche Bank, at finanstilsynet i realiteten sidder for bordenden og bestemmer bankens helt overordnede dispositioner. Der kan næppe herske tvivl om, at Deutsche Bank har udviklet sig til at være en gennemkorrupt bank på linje med de angloamerikanske banker, og Deutsche Bank har taget del i al den svindel der er foregået her.

For eksempel var der den “afhoppede” hollandske børsmægler Ronald Bernard, der berettede om lastvognstog læssede med dollarsedler fra den ulovlige handel med irakisk olie via ISIS og Tyrkiet, som landede i kælderarealerne under en tysk bank. Denne tyske bank kunne godt være Deutsche Bank. Og det tyske finanstilsyn har muligvis noget der ligner en umulig opgave i at få ryddet op i alle ulovlighederne og få drejet Deutsche Bank tilbage til nogle måder at drive bankvirksomhed, som holder sig på den rette side af loven.

Og hvis det er det der sker, så er det tyske finanstilsyn selvfølgelig heller ikke mere principfaste end at de foreløbig har tilladt Deutsche Bank at leve videre, hvor banken principielt bare skulle have været stillet til regnskab, og således være gået i opløsning under et mægtigt offentligt torskegilde. Men det er her hvor Deutsche Banks overlevelse formentlig er et ‘national security’ spørgsmål for Tyskland og muligvis også for hele eurozonen eller for hele EU for den sags skyld.

Men der er altså noget voldsomt opløftende ved tanken om, at der er nogle centralt placerede, kompetente og retskafne folk, der sætter i førersædet med det forsæt at få rettet op på al denne ‘malfeasance’ og beruselse og korruption. Og der er et vist belæg for at tro på, at netop tyske myndigheder ville være blandt dem, der ville være i stand til at mønstre en sådan integritet og retskaffenhed.

 

GH: Well, let’s fast-forward to now. I mean, it just looks like they [The Federal Reserve] are trying to make them go under, I mean they leaked out, that they were on a watch list, the US version of Deutsche Bank [was on a watch list], they had this big twelve times variants loss, but you think, that BaFin on the other side forced them out into this huge massive off the Richter scale loss. And then most recently they failed their stress test, I mean, is the Fed trying to drive Deutsche Bank under, because they’re really weak..

RK: Greg, I would characterize it this way, I believe to begin with, no bank has a twelve times VaR loss in a day, so the position that was reported as being twelve times VaR [VaR = Value at Risk, en kompleks statistisk opgørelse over en finansiel institutions risiko for tab på sine aktiver, som typisk regnes i én-ciffrede procentsatser og altså ikke i 1200 pct.], this had to have been a position, that the bank was carrying for some time, and if the bank was carrying this position for some time, BaFin would have been well aware, that they were carrying it, and something provoked BaFin to finally say to Deutsche Bank, you are going to close this position now, and this twelve times VaR loss supposedly in a day it reeks of, I’m gonna say, intervention on the part of a regulator, who just said, you’re getting out of this pool, right now, you are closing this position down, we want it shuddered. And so, basically, it’s the German regulator telling Deutsche Bank you’re going to get out of this pool [kapitalpulje med specifik investeringsstrategi]. And then the Americans realizing with Deutsche Bank how hostile the Germans have become towards the criminal activity of the US monetary complex, they basically said, okay you’re getting out of our pool, we’re gonna waterboard you first, and we’re gonna bring public shame upon you.

GH: .. and they could take them under, couldn’t they take them under doing this, I mean, their stock prices went down, they hit another all time low, you know last week, I don’t know if it was Thursday or Friday, it was like $10.30 or $10.37, then popped back up for the weekend, but still under $11 a share, that’s what happened to Lehman, they were 10-11 bucks a share on a Friday and they were worth a penny on Monday. Are you worried about them going under, are you worried about them losing control of this, Deutsche Bank?

RK: I think Deutsche Bank could go under.. might very well deserve to go under.. but will they be permitted to go under? You see, Greg, in my view there’s no doubt whatsoever, that Morgan Stanley was insolvent in the 2008-2009 time frame. Their stock was at five bucks and it looked like it was going to zero, but I mean, they pulled all the stops out and papered over the shortcomings at Morgan Stanley by doing.. like in a six month period, Morgan Stanley ramped up their OTC swap book by $10 trillion. OTC swaps are credit instruments, and how Morgan Stanley was able to do 10 trillion dollars of credit sensitive trading in the interbank market, is a dog that doesn’t hunt. And the fact that their book grew by 10 trillion in a six-month period tells us, that there was non-bank participation or interference, because any bank [-employee] that would have been doing trade with Morgan Stanley in credit sensitive instruments, they would have been fired. When there’s a credit crisis, banks have their trading curtailed with fellow banks, so we know that Morgan Stanley wasn’t trading with banks, and yet their book grew by ten trillion!! It’s sort of like, if I play a little game with you, if I say, think of something that’s grey, that’s really really heavy, it has a trunk and big floppy ears and a tail, how many things could that be.. Notice I never said the word elephant.. There’s only one thing it could be, so when Morgan Stanley in the time frame that I’m referencing, when Morgan Stanley grows it’s OTC swap book by ten trillion in six months, there’s only one counterparty, that’s possible, that’s the ESF..

 

En af grundene til at finansverdenen har kunnet slippe afsted med deres gigantiske bondefangeri af befolkningerne handler om de astronomiske talstørrelser, der karakteriserer pengestrømmene og beholdningerne i den globale finanssektor. Når Rob Kirby henviser til ‘injecting trillions of dollars of derivatives’, så lad os lige prøve at få hold på, hvad ‘a trillion dollars’ egentlig er. I første omgang skal vi være opmærksomme på oversættelsen mellem ‘den korte skala for store tal’ (på engelsk) og ‘den lange skala’ (på dansk), hvor altså ‘one trillion’ på engelsk svarer til ‘en billion’ på dansk.

Okay, så hvor meget er en billion dollars? Ja, hvis man lægger éndollarsedler pænt ved siden af hinanden, så kan man med 100 millioner dollars dække en kvadratkilometer. Med en milliard dollars kan man således dække 10 kvadratkilometer, og med 1 billion éndollarsedler kan man altså dække 10.000 kvadratkilometer. Dette svarer til at fuldstændig tapetsere arealerne af både Fyn og Sjælland til med éndollarsedler.

Og som Rob Kirby redegør for, så var Wall Street-banken Morgan Stanley altså i stand til i løbet af seks måneder at udvide sine beholdninger af derivatkontrakter med 10 billioner dollars, hvor 10 billioner dollars altså svarer til at dække arealet af hele Island med éndollarsedler. 10 billioner svarer også til omtrent to tredjedele af det daværende amerikanske bruttonationalprodukt. Det er således nogle fuldkommen astronomiske talstørrelser, der jongleres med indenfor den globale finanssektor, og disse atronomiske størrelser har formentlig både forstærket bankfolkenes fartblindhed, verdensfjernhed og ludomani samt almindelige menneskers agnosi overfor hvad der rent faktisk er foregået.

 

GH: But are the ESF gonna rush in and bail out Deutsche Bank? And it looks like they’re not gonna do that, and they almost look like they’re trying to to take them under. Isn’t that what we’re facing here with Deutsche Bank. They’re not gonna be Morgan Stanley. Their stock is at near all-time lows. The ESF is not gonna bail them out. They’re not playing ball with the Treasury, the Federal Reserve and the ESF and play ball with the dollar complex. Are they gonna try to take them under? I mean it smells like that to me.

RK: It could be, but just remember that the European Union has an entity, that plays a lot like the ESF, and that’s Mario Draghi in the European Central Bank. So what Mario Draghi and the ECB are capable of, I would not underestimate. What I mean it really comes down to, Greg, if you’re asking the question should Deutsche Bank fail? Yes, but you know, Deutsche Bank’s derivatives book has declined dramatically from its heights, but a lot of American institutions derivative books have shrunk dramatically over the last number of years, and all I say is this, anybody who points to Deutsche Bank’s derivatives book and says that’s the cause of their problems, well you know what, you’ve got American banking institutions beginning with Morgan Stanley, the top five American banking institutions, you’ve got Morgan Stanley with a $35 trillion notional book, you’ve got Bank of America with a $36 or 37 trillion dollar book, and it’s that’s been cut in half over the last four or five years. And then you’ve got Morgan Guaranty Trust with JP Morgan Chase, they’ve got a book that’s around $50 trillion, and then you’ve got Citibank, that’s over $50 trillion, and then the biggest one of them all is Goldman Sachs, and they’re in at $58 or 59 trillion in notional, and if you think the constituents in Deutsche Bank’s derivative book are materially different than the constituents of these American institutions derivative books, you’d be sadly mistaken. You’ll have the same toxic crap in them.

 

Sidst jeg tjekkede, var Deutsche Banks derivatbeholdninger på 55 billioner dollars, hvilket altså matcher de amerikanske storbankers beholdninger. Og på dette felt er de britiske og schweiziske banker selvfølgelig også helt fremme, og de franske og spanske og italienske banker er formentlig også rigtig godt med. Jeg har ikke kunnet finde noget som helst om de danske bankers beholdninger af derivatkontrakter, men de er givetvis ikke ubetydelige. Og så har vi selvfølgelig Saxo Bank, som har handlen med derivatkontrakter som et af deres primære forretningsområder. Og Saxo Bank blev i øvrigt også på et tidspunkt afsløret som deltager i den omtalte ‘rigging of the precious metal markets’, mere specifikt manipulationer af prisen på sølv vistnok i tæt samarbejde med Wall Street-banken JP Morgan Chase.

Hvad angår storbankernes aktuelle beholdninger af derivatkontrakter, taler vi selvfølgelig fortsat om nogle fuldkommen forrykte beløbsstørrelser, men det er rigtigt som Rob Kirby siger, at storbankerne har været i stand til markant at nedbringe deres derivatbeholdninger over de seneste år, hvilket er godt for tilliden til bankerne, men spørgsmålet er, hvordan pokker er denne nedbringelse sket?

Ja, vi kan vel ræsonnere, at enten er kontrakterne blevet solgt, eller også er de løbet ud og derved blevet indfriede. Hypotesen om at de er blevet solgt, bringer os tilbage til hvad Rob Kirby sagde ovenfor, at der vil kun være en agent, der ville have midlerne til at købe finansielle papirer i et så svimlende omfang, og det er The Exchange Stabilization Fund med alle deres ‘dark dollars’.

Hypotesen om at de bare er løbet ud er sværere at acceptere, for alle disse derivatkontrakter må på en eller anden måde have fungeret som en slags udvidelser af pengeforsyningen, og som udvidelser af pengeforsyningen virker stimulerende på økonomien, så virker indskrænkninger af pengeforsyningen dæmpende på økonomien. Som forsikringer har derivatkontrakterne også garderet mod risici for tab, og ophæves disse forsikringer må der være omkostninger forbundet med de risici, der ikke længere er forsikrede.

Det er således svært at forestille sig og acceptere, at derivatkontrakter til en samlet sum af måske 125 billioner dollars skulle kunne løbe ud eller annulleres og bare fordufte uden samtidig at levere lidt af en mavepuster til bankernes indtjening.

 

GH: But my question is this: Isn’t this risky, I mean, you wouldn’t be running out to be a shareholder in Deutsche Bank, just because you think the central banks will continually prop this Ponzi scheme up? You brought up a really important thing a while ago, and that is, we’ve always thought that the money supply in the world is at one times X, or whatever they’re telling us, it’s X, that’s what they say the money supply is, but you’re saying it could be two or three or four times X. Can the central banks keep propping this all up? I mean, it just sounds like, that you think the central banks can prop this up forever?

RK: Well, no, I’ve actually argued to the contrary, and said, this is a game, that will ultimately end in tears, but I mean, what we’re really seeing here, in my view, is a trade war, that’s been going on for quite some time. And getting back to this frictional descriptive, that I’ve given characterizing the relationship between American regulatory interests and German regulatory interests, it was in September 2015, that Volkswagen opened a new engine plant in Russia, and that was basically in contravention to American wishes, because America wanted to put Russia at the time, and still does want to put Russia, into an economic penalty box, and you know, as the date approached for the opening of the Volkswagen engine plant in Russia, so did the rhetoric between the US Environmental Protection Agency and Volkswagen regarding emissions on their diesel engine..

GH: .. and they got a huge fine over that..

RK: Sure, but I mean, the engine plant in Russia opened on September 3rd, and then I think it was less than a week later, the charges were actually leveled against Volkswagen for I think 17 billion dollars regarding the emissions scandal. And I mean, you couldn’t have a closer measure of cause and reaction than this engine plant being opened in Russia by Volkswagen, and then days later Volkswagen is subject to this very very very punitive ridiculousness on the part of the US Environmental Agency, saying that Volkswagen cheated. Well you know what, I’ll tell you this because I’ve actually dug into this, because I personally own, I did own up until yesterday as matter of fact, I owned a Volkswagen diesel product myself, and I’ll tell you, I did a lot of digging into this, and I know that the German diesel engines are regarded by people in the auto industry around the world as the best and the cleanest diesel engines on the planet, and they’re the most reliable engines, and I’ll just tell you my view of it, that this was a slap in the face to Volkswagen and to Germany for not siding with the Americans and shutting down trade and shutting down economic opportunities with Russia.

GH: And you think, it started really with Deutsche Bank, and the regulators saying, all right, okay kids, out of the pool, no more, you’re not doing this, you’re not propping this up no more. You’re saying that Deutsche Bank, what has happened in the US, what you’ve said in the past, hide the sausage, you know, all this debt, and prop up the US dollar, that’s what you’re saying Deutsche Bank was doing, and BaFin, the regulators, said no more?

RK: That’s right, in my view the trail of breadcrumbs connect like.. Forensic macroeconomic research, which is what I hang my hat on, to me the investigation, that I’ve done, show that this is extremely likely the case, and to me the American and German have regulatory and geopolitically been butting heads now since probably 2011-2012, and there’s been a smouldering trade war going on beneath the surface. Certainly since Deutsche Bank ran into problems regarding interest rates and then the metals, and then it’s sort of broken out beyond the borders of Deutsche Bank to involve other German industrial concerns like Volkswagen. To me these are all connected. You cannot look at what’s going on with Deutsche Bank and keep it separate from what’s happened to Volkswagen.

GH: So are you worried about the system going down with this kind of fighting, I mean, they’re not working together to prop things up. That’s what you’re saying. They’re on opposing teams and they’re pulling their support for the dollar, the Germans, which is a big deal, and so are you saying, are you more worried about the financial system going down now with this kind of infighting?

RK: Well, I’ve long maintained that fiat money has the life cycle, just like human beings have life cycles, all plants have life cycles, all animals have life cycles. You know you have birth, you have adolescence, you have middle age or adulthood, and then you have old age and you have death. Well, by fiat moneys very design it has a life cycle, and most fiat money regimes have an estimated lifespan around forty years. And America de-pegged from gold, went off the gold standard, in August of 1971, when Nixon closed the gold window, so count ahead forty years, you’re at 2011.. So this current fiat money regime has lasted for 47 years. I would tend to bet, that this fiat money regime we’re currently living in, is in extreme old age, and to me suggesting that this fiat money regime will continue for another 20 years is akin to betting, that somebody who’s a 100 years old is gonna live to see a 120.

GH: Yeah, I wanted to get into this, because golds is just getting hammered, and my friend Gregory Mannarino says, what I see is they’re hammering gold, silver, Bitcoin, I mean, silver is down around mining costs, popped up a little bit last week, but he said, there’s a tearing, they want everybody out of that kind of stuff, and they want you into the stock market, into the US dollar. What are your friends.. you arrange the buy and sale (mostly the buy) of tonnage of gold for people, what are you saying on the world market, where you’re arranging gold by the ton for people, what are your contacts telling you about, what’s going on right now?

RK: The demand for physical [precious] metal has never been higher, than it is right now, and I would actually characterize the demand coming out of the Far East as being acute right now.

GH: What does that mean, what are they saying to you?

RK: They can’t get enough. There’s not enough physical metal to satisfy the amount of dollars they wish to put to work in obtaining physical metal.

GH: Does that mean people are trying to get out of the dollar? Are your clients trying to shed all their dollars, all their treasury bonds, are they trying to get away from it?

RK: Let’s just say, they’re trying to exchange dollars for physical metals in extreme amounts, yes, that is occurring, whether anyone wants to admit it and despite the paper games and the attacks coming on paper exchanges like Comex and even the LBMA, where they pound the living daylights out of the paper price of metals. The demand for physical metal, Greg, is unrelenting and it’s insatiable, and the people that want it cannot get enough.

 

Igen er vi her inde ved kernen i den gigantiske svindel, der er foregået indenfor finansverdenen over de seneste årtier. De to dominerende børser for handlen med ædelmetaller har indtil for ganske få år siden været Comex (Commodity Exchange, New York) og LBMA (London Bullion Market), men hvad der er blevet handlet her, har kun for en brøkdels vedkommende været konkret håndgribeligt guld. Hvad der i langt højere grad er blevet handlet med, har været guld-futures-kontrakter og guld-ETF’s (Exchange-traded funds, dvs. beviser på andel af ejerskabet af den pulje af guld den pågældende fond råder over).

Det helt vildt gakkede ved dette setup er, at der både på Comex og LBMA bliver handlet store mængder af guld, men disse handler foregår ved at det bare er certifikater eller derivatkontrakter, der skifter hænder. Og netop fordi handlen bare er foregået i form af certifikater og derivatkontrakter, har det været nemt at manipulere med priserne på guld og sølv. Derivatkontrakterne, dvs. guld-futures-kontrakterne, kan således ophæves eller likvideres med kontanter inden indfrielse af en given kontrakt pålægger den sælgende af parterne at skulle skaffe noget konkret håndgribeligt guld.

Og hvad angår ETF-certifikaterne, så har der været whistleblowers, som har talt om omfattende svindel med disse kontrakter, og hvis det en dag skulle komme dertil, at alle ETF-ejerne skulle bestemme sig for at omsætte deres certifikater til konkrete håndgribelige andele af den givne fonds guldbeholdning, ja da vil mange af ETF-ejerne erfare, er der er masser af mennesker, der gør krav på de samme kilogram guld, kort sagt, at der er blevet svindlet og solgt mange flere certifikater end beholdningerne tillod. Op mod 500 gange så mange certifikater som de faktiske beholninger af guld er der whistleblowere, der har skønnet.

Comex og LBMA forekommer således bare at være en respektabel facade for et totalt korrumperet og illusorisk marked, et marked ikke for handel med ædelmetaller men for manipulation med prisen på ædelmetallerne. Og den dag kunderne på Comex og LBMA altså beslutter sig for at gøre krav på deres guld, da falder hele korthuset til jorden.

Her over det seneste halve år har der været en temmelig påfaldende ny procedure, hvor kunder på den amerikanske Comex-børs, som faktisk er interesserede i at få leveret konkret håndgribeligt guld, henvises til LBMA. Jeg har ingen indsigt i, hvilke aftaler der består mellem de to børser, men det kunne være en indikation af, at det stadium, hvor kunderne begynder af at gøre krav på deres beholdninger, så småt er ved at indfinde sig.

 

GH: You said a long time ago, that this is gonna end when China, and I guess other people, don’t get their gold. When they can’t get gold anymore, that’s when the whole thing ends. Are we getting close to the point, that you predicted a few years ago, that said, this is gonna end, when people stop getting their gold?

RK: Yeah, basically, and that’s akin to saying, when you’re committed to kicking a can down the road, at some point you run out of road, and we’re very close to running out a road. And like I say, betting on this fiat money system to continue operating, as we’ve known it for our lives, is, in my view, like trying to buy insurance on somebody who’s hundred years old. You can’t. Nobody will sell it to you. But yet ‘the powers that be’ seem very committed to trying to tell us or trying to make us believe, that, metaphorically, someone who is a 100 is gonna live to see a 120 or a 150, for that matter. And it’s never happened, and it won’t here.

GH: I know you’re on the phone with people in Dubai, and without disclosing your clients over in Asia, over in Europe, you’re on the phone all the time, what is the one reoccurring theme, that you’re hearing from your clients and your sources about what’s going on right now? What do you hear?

RK: Well, they talk in terms of when the system collapses, not if, and the constant theme is trying to find tangible stuff, that will survive a major reset. So that’s a common theme, and I sound like probably a broken record saying it, but it hasn’t changed, it’s been this way for quite some time..

GH: Are they getting more panicked right now? Do you see them at a higher pitch? Do they think, that they can see the end of the road? Are they getting more and more panicked, more and more desperate to pour dollars out into real stuff?

RK: Greg, these guys never show signs of panic. They just show signs of more resolve.

GH: Wow. How close do you think we are?

RK: I thought we were really close two or three years ago, and obviously we’re closer now, but like I say, it’s not a matter of if, it’s a matter of when.

GH: A lot of folks get their spidey senses up, and it just seems like there’s a lot, more than ever, whether it’s Zerohedge, even if it’s some of the mainstream channels, there’s a lot more negative US confidence. Just recently the consumer confidence just went down, the GDP just got projected to go down, unemployment got projected to go up. There’s just a lot of bad numbers, and everybody is always predicting the fall [as the time frame for the collapse]. This is because, maybe, it was when the great crash happened in the Great Depression and before the Great Depression in ´29. In the fall. September? October? Is that time frame popping up on the radar of you or your clients? The September-October time frame, a lot of folks like that time frame in general, and I’ve heard that over and over again over the years..

RK: Yeah, I mean, historically that’s been a time, when markets have been subject to large amounts of turmoil, but I look at it more from the standpoint.. you know, I’m looking at it escalating.. like I see this whole event-driven situation between American interests and German interests. I look at it as the decay and the unwinding of geopolitical agreements or.. I mean, to think that America and Germany would be at each other’s throats over the dollar.. if you had suggested such a thing ten years ago, people would have just laughed at you. But, to me, we’re seeing it in Technicolor now. And you know, three and four and five years ago, countries that were basically taking anti-dollar actions would have included probably only China, Russia and a few other smaller Asian players, but now we’re starting to see the friction between.. it’s not just Asian players, now it’s Germany, and all I’m gonna say is, who’s next? Is it going to be the whole European Union, that is gonna drift into the anti-dollar camp as well? America is becoming isolated, even though the dollar looks strong, because they have dark money in terms of untold trillions of dollars, that are housed in entities like The Exchange Stabilization Fund, that they can run interventions in big markets like the foreign exchange market, in the equities markets, to make the US stock market’s look like they’re stronger than they really are. And they can, because they have this money, that’s not even acknowledged officially to exist, they can marshal these resources to absolutely annihilate the paper price of precious metal, and make precious metal appear as an unsuitable alternative for diversification purposes against the dollar. But, you know, the world’s getting wise to what’s really going on, and as the world becomes and gains knowledge of what’s really happening, it’s just becoming a lot more isolation or manifesting as more isolation for America and American interests. So, I mean, I see it happening in Technicolor, and I see it happening increasingly in more countries and in more and more, let’s just say, jurisdictions, that used to be very very American friendly. So that’s the direction we’re headed in.

GH: Do your sources worry about these $21 trillion dr. Mark Skidmore identified at the.. you know, we’re using government sources, especially general resources, that they took off the internet.. it’s a real number, 21 trillion dollars missing at the DoD [Department of Defence] and Department of Housing and Urban Development [HUD]. It’s a real [proven] number, and add that to the $21 trillion, that we’re already in debt for.. Is the world or your sources saying, wow, didn’t know there’s another 21 trillion dollars, we don’t know where it is? Are they just freaking out about that? Do they think this is real? Are they more resolved because of this too?

RK: I’ll characterize it this way, people are becoming angry and pre-interview I mentioned to you, that I spoke with dr. Skidmore earlier this week. We were on the phone for quite some time and very interesting comment that he made to me, he said “Rob, the first time I talked to you was about two years ago”, and he said “You came across to me as being somebody, who was very angry”, and he said, “I just want to tell you, that I now understand why you’re angry, because I feel the same way”.

GH: If anybody with two synapses touching together thinks about these 21 trillion, which is a real number, we can’t pretend it away.. are you terrified about the inflationary, hyperinflationary [outcome]? This could turn the dollar into confetti, if it was realized, right?

RK: Very very quickly it could, because once it becomes accepted by the masses and by countries around the world, once it becomes accepted, that this money was fraudulently created, and does actually exist, this is literally like discovering that you have an ammo hut [ammunitionslager] underneath your house, and maybe it would be a good time to put the flamethrower away, because we are sitting on something so explosive here. As the recognition and acceptance [emerges], that this money has been created, and exists today, and like I said, I think I’ve mentioned this to you before.. In the past I loved it, how some of these clown people, who wear pinstripe suits, who work on Wall Street, who pretend to be analysts and really couldn’t analyze anything beyond their nose, they’ve often said to me, “well you know, Kirby, you make all these assertions, like where’s all the money gonna come from to fuel this hyperinflationary event, that you’ve been predicting for a long time?”, and I look at them in disbelief now, because they’re such fools. The money already exists, it’s just been siloed, and asking where the money’s going to come from for a hyperinflation, it’s sort of like saying, where are the nukes gonna come from for a nuclear war, if one should occur? Well, they’re gonna come out of their silos. That’s where they’re stored. But the notion that this money doesn’t already exist is, if you actually believe the money doesn’t already exist, then you’re completely ignorant of the work, that dr. Skidmore has done in collaboration with Catherine Austin Fitts. You know, these people have done their homework using the government’s numbers, it’s their work..

 

Hver gang der er en amerikanske kommentator, der fremhæver Mark Skidmore’s bidrag til afdækningen af denne kæmpemæssige og fortsat temmelig upåagtede skandale, men glemmer at nævne Catherine Austin Fitts, så spørger jeg mig selv om mandschauvinismen stadig trives i USA. Det er først og fremmest Catherine Austin Fitts, der skal have æren for at have lavet den indledende efterforskning samt have vist det store mod at gå ud med resultaterne af denne efterforskning i offentligheden.

Det var allerede mens Catherine Austin Fitts sad som assisterende boligminister i Bush Senior regeringen omkring 1990, at hun konstaterede store uregelmæssigheder i regnskaberne for hendes eget ministerium. Og hun spurgte sig selv om lignende ureglmæssigheder kunne konstateres i andre ministerier, og tog som en slags stikprøve også fat i regnskaberne for det amerikanske forsvarsministerium, og hvad tallene viste var, at der var adskillige billioner af dollars, der passerede igennem disse ministerier og derpå forsvandt.  

Da Catherine Austin Fitts så adskillige år senere begyndte at tale offentligt om disse forsvundne billioner af dollars, var det at Mark Skidmore, professor på University of Colorado, blev så provokeret af hendes påstande, at han satte sig for at modbevise dem. Så også han dykkede ned i tallene og trevlede dem igennem, og han endte med at konkludere, at omfanget af de forsvundne billioner af dollars faktisk var større end hvad Catherine Austin Fitts’ var kommet frem til. Som nævnt er den aktuelle status på omfanget af forsvundne beløb igennem boligministeriet og forsvarsministriet 21 billioner dollars.

Som der muligvis er nogen der husker, var der jo også affæren med forsvarsminister Donald Rumsfeld, der på dagen inden 9/11 bekendtgjorde, at der var 2,3 billioner dollars, der ikke kunne redegøres for i forsvarsministeriets regnskaber. Og al dokumentationen samt de revisorer, der havde fået til opgave at spore disse manglende 2,3 billioner, de havde til huse i netop det afsnit af Pentagon-bygningen, som blev ramt under 9/11-angrebene.

Så hvad er det vi taler om her? Hvor kommer pengene fra? Er det skatteyderpenge, der simpelthen lænses ud af de offentlige regnskaber til finansiering af hemmelige projekter og operationer? Er det hvidvaskning af penge i en føderal skala? Er det (igen) skjulte udvidelser af den primære pengeforsyning? Er det finansieringen af ovennævnte Exchange Stabilization Fund? Er det hvidvaskning af CIA’s enorme gevinster på narkohandel og human trafficking?

Men som Rob Kirby peger på, hvis man i det skjulte foretager omfattende udvidelser af pengeforsyningen, og disse penge flyder over i storbankerne og storkoncerner med heftige bonusser til de øverste ledelseslag, så findes pengene altså nu ude i økonomien, og det kræver bare et vilkårligt økonomisk tilbageslag for at ejerne af alle disse dollars får lyst til at omsætte dem til noget af blivende værdi, som f.eks. guld, dyrkbart land eller ressourcer. Og da vil alle disse penge komme væltende ud af deres ‘siloer’ som en tsunami, og skabe en hyperinflation à la den tyskerne oplevede i 1920’erne eller den venezuelanerne har oplevet over det seneste år.

 

GH: And everybody just want to pretend it doesn’t exist, and we’re just gonna pretend.. it’s a tinfoil hat thing..

RK: When they shined light on this, when Skidmore posted all of his findings on Catherine Austin Fitts’ site The Solari Report, all the government did was kill the links, because to corroborate their assertions they were linking back to the raw data, that they had taken from the government’s own numbers. So the government feels, that if they killed the links, they can walk away from it and say, oh well, it didn’t happen. It dosen’t work that way.

GH: If you’re trying to prop up the dollar, and big banks like Deutsche Bank are not gonna play with you anymore, a big global bank, and revelations about an extra 21 trillion, an extra one hundred percent more than the 21 trillion we already owe, so we got 42 trillion [statslig amerikansk gæld], if you’re trying to prop up the dollar, whether it’s Deutsche Bank saying they’re not gonna play any more, whether it’s this revelation of 21 trillion dollars, whether it’s the de-dollarization, you’re gonna up your battle, if you’re the ESF and the Federal Reserve, don’t you?

RK: I believe so, and because, I will answer the question [this way], if Deutsche Bank is not playing, how long is it gonna be before French banks don’t wanna play, Japanese banks don’t wanna play, and maybe even British banks don’t wanna play? Because these nationalities of banks have had a hand in what’s been going on as well, and at least in my view, it’s clearly becoming very socially unacceptable to be a part of the club, that’s propping the dollar up. So there you go.

GH: Rob Kirby, Kirby Analytics, you wrote a great article.. Actually you wrote this article after I called you, and I’m very happy you did that. You put it up for your subscribers. You can go get a subscription to Kirby Analytics for $145 a year, am I right about that? Are you gonna post his article for the public too?

RK: No, you’re gonna post it on your site for public consumption..

GH: Oh oh oh, well, tell you what, let’s drive it back to your site, I’ll post a link for it, and we’ll put them through to the Kirby Analytics, so you post it on your site, and I’ll drive it right back to your site. I want you to have the traffic. I want you to get to the stuff. Also if you want to get this kind of analysis on a routine basis, Rob Kirby does have a subscription page for a 145 bucks a year. Sounds cheap to me. Anyway, Rob Kirby, KirbyAnalytics.com, there’s free stuff on the home page, and this article will also be on the home page, that I linked back from USA Watchdog. Rob Kirby thanks for writing this great article, I mean, it’s a great piece of analysis on this whole Deutsche Bank thing, ‘waterboarding them’, it’s funny. I would be funnier, if it wasn’t so true, but anyway, Rob Kirby of KirbyAnalytics.com thanks for joining us today on US Watchdog.com.

RK: Pleasure being with you, Greg.

 

Det finansielle trip vi har været på siden starten af 80’erne kan med rimelighed kaldes verdenshistoriens største overspringshandling. Til borgerligt bal i luftkastellet. Det var tilbage i midten/ slutningen af 60’erne, at vi tabte vores uskyld med hensyn til hvilken relation der består mellem os som art og hele det fantastisk komplekse og righoldige økosystem, som er vores hjem, Jorden. Vi så skriften på væggen, og selvom der blev gjort hæderlige forsøg på at omstille vores forestillinger og omlægge vores levemåder, så endte vi med at løbe med de neokonservative og neoliberalistiske politikere.

Således trådte vi ind i fasen af først benægtelse og siden fortrængning af de erkendelser vi netop havde gjort om vores kollektive rovdrift og forurening og udpining af vores eget livsgrundlag, naturgrundlaget, vores hjem, vores moderlige skød. Og vores middel til at gennemføre denne eskapisme, denne benægtelse og fortrængning, var i virkeligheden et rusmiddel, og dette rusmiddel var det pengemæssige og finansielle trip, og vores afhængighed af dette rusmiddel var allerede en realitet i midten/ slutningen af 80’erne.

Nu er vores misbrug så fremskredent, at vi er tæt på endegyldigt at have fordrevet Jordens naturlige frodighed, vores samfundsmæssige relationer er ved at falde helt fra hinanden, og vi er så pressede på at få vores liv til at hænge sammen, at vi er på nippet til helt at miste kontrollen over vores vrede og frustrationer.

Men før end vi retter vores vrede og frustrationer imod de ryggesløse politikere og de ryggesløse bankfolk, så skal vi forsøgsvist prøve at vende blikket indad og spørge til vores egen andel i, at vi er landet i disse ekstremt kritiske omstændigheder. Har du forlangt af dine politiske repræsentanter, at de skulle føre politikker der var bæredygtige? Har du kæmpet for at bevare naturen og økosystemerne, vores livsgrundlag? Har du protesteret imod de ekstreme uligheder, og hvordan disse uligheder har understøttet udpiningen af vores samfundsmæssige relationer?

Tilbage i marts kunne dagbladet Børsen berette, at det fuldkommen aparte økonomiske klima med negative renter betyder, at mange danskere tjener penge på deres boliglån. Mere præcist gav en 452 mia. kr. stor andel af den samlede danske boligfinansiering et afkast til låntagerne frem for at de skulle betale renter af deres lån. Det er omstændigheder som disse som fortæller i hvor høj grad store dele af befolkningen har været på dette finansielle trip, og således har været en del af hele dette misbrugskompleks. Og nu står vi altså i døren til afvænningsklinikken…

 

 

 

 

 

 

(Illustration: Lemrich 2018, DWS-bygningen, Deutsche Bank, Frankfurt)