(I perioden dec. 2014 – maj 2015 var jeg engageret i udviklingen af Podemos Danmark som et søsterparti til det meget fremgangsrige spanske venstrefløjsparti Podemos. I kraft af dette partis overordnede målsætning om en stor bottom-up-demokratisk reform af det politiske system havde dette politiske projekt stor tiltrækning. Selvom det spanske parti betegner sig selv som venstreorienteret, så understreger lederne vedholdende, at venstrehøjreaksen er af mindre betydningen end skellet mellem de 99 pct. og den ene pct. Følgende udkast til et partiprogram skrev jeg midt i jan. 2015 som et kick-off på en proces
i retning af at udvikle Podemos Danmark fra politisk bevægelse til et regulært parti.
I maj forlod jeg dog Podemos Danmark, da der skete en fraktionering indenfor Podemos Danmarks Daglige Koordinering på spørgsmålet om hvorvidt Podemos Danmark havde et erklæret post-marxistisk grundlag eller ej, og denne ideologiske drejning kunne jeg ikke stå inde for.)
MANIFEST FOR PODEMOS DANMARK
Podemos er en politisk bevægelse, som er vokset frem af almindelige menneskers frustration over deres politiske ledere. Stadigt flere mennesker vågner op til erkendelsen af, at de folkevalgte politikere ikke varetager almindelige mennesker interesser, men i stedet ligger under for varetagelsen af interesserne for en magtfuld elite. Stadigt flere mennesker vågner op til erkendelsen af, at demokratiet vedholdende er blevet svækket over årtier. Årsagerne til denne svækkelse af demokratiet er dels indflydelsen fra de magtfulde særinteresser dels en fortsat tendens til centralisering og topstyring af hele den offentlige forvaltning.
Denne svækkelse af demokratiet er gået sammen med en svækkelse af hele den sociale sammenhængskraft i samfundet. Der er efterhånden ikke længere nogen virkelig livskraftige forsamlinger blandt borgerne, i stedet står hver enkelt borger alene i mødet med den statslige overmagt.
Podemos er en politisk bevægelse som frem for alt ønsker at gendanne samfundets sociale sammenhængskraft, og gennem denne sociale forening at tage fat på den store opgave at skabe en ny samfundsarkitektur. Bevægelsens fundament er en fornyet forståelse for hvert enkelt menneskes værdi og værdighed, en fornyet forståelse for at al politisk myndighed i den sidste ende ligger hos det enkelte menneske, og en forståelse for at der blandt almindelige mennesker er mål som alle deler om at leve på måder som sikrer fred og velstand og frihed nu og fremover. Det er disse fælles mål, som det politiske lederskab i årtier har vist sig ude af stand til at varetage. Det er derfor ikke et spørgsmål om det nu er det ene eller det andet parti, der sidder med regeringsmagten, men simpelthen hele det politiske system der ikke fungerer som det skal.
Som det vil blive klart for alle og enhver over de kommende år har det nuværende politiske system fungeret så dårligt, at samfundsøkonomien er helt udhulet. Svækkelsen af demokratiet, svækkelsen af den sociale sammenhængskraft samt svækkelsen af naturen som i den sidste ende er vores livsgrundlag, har bragt vores samfund på kanten af sammenbrud. Podemos er den politiske bevægelse som resolut giver handlekraften tilbage til den almindelige befolkning, så vi i fællesskab kan begynde en heling af vores nødlidende samfund.
Vores demokrati skal reformeres, så en langt større del af de politiske beslutninger tages på lokalt og kommunalt niveau. Langt hovedparten af de offentlige institutioner vil således overgå til at være lokale eller kommunale kooperativer. På lokalt og kommunalt niveau kan den fornyede borgerinddragelse i de politiske beslutningsprocesser ske ved kombinationer af konkrete borgermøder samt virtuelle møder over nettet. På nationalt og overnationalt niveau foregår borgerinddragelsen kun på nettet i form af åbne debatfora og løbende meningsmålinger, der tager bestik af den almindelige befolknings holdning til de forskellige, aktuelle, politiske spørgsmål.
Podemos – vi kan – vi kan gøre det. Tage herredømmet over vores liv tilbage.
Splittede taber vi, forenede kan vi gøre det.
BAGGRUNDEN FOR MANIFESTET
Svækkelsen af demokratiet har, foruden årsagerne nævnt i manifestet, også en tredje årsag, som er sværere at beskrive, men som måske er den underliggende årsag til at de andre samfundsnedbrydende tendenser kunne få lov at udfolde sig. Det handler om at vi i slutningen af 60’erne vågnede op til erkendelsen af, at vores levemåder ikke var bæredygtige. Eller med andre ord, at vi levede på måder som førte til en udtømning af ressourcer og en udpining af planetens biologiske liv, begge ensbetydende med en udtømning eller udpining af vores eget livsgrundlag.
Men denne erkendelse var simpelthen for stor og for voldsom til at hovedparten af befolkningen kunne rumme den. Og da en række konservative politikere så stillede sig op og lovede vælgerne, at alting kunne forblive som vi var vant til, da opnåede de stor popularitet, og derved blev det deres politik der blev gennemført. Men det var en politik, der baserede sig på en fortrængning og en fornægtelse af hele dette nyopdagede spørgsmål om bæredygtighed.
Med populariteten af denne nykonservatisme slog hele vores kultur og særligt vores politiske kultur ind på denne vej af fornægtelser og fortrængninger, og dermed slog kulturen samtidig ind på en kurs, hvor det blev mere og mere vanskeligt at skelne mellem hvad der var sandt og ærligt og hvad der bare var spin. Således er der sket en udhuling af sproget som gør, at ingen længere rigtig fæster lid til hvad nogen siger. Og skulle der endelig være én som trådte frem og udfordrede disse kollektive fortrængninger og fornægtelser, dvs. udfordrede de herskende illusioner, så blev han eller hun hurtigt mødt med hån og latterliggørelse nærmest fra alle sider.
Dette er baggrunden for at vi i dag står med problemer som er så enormt graverende. Fordi vi igennem 3-4 årtier har valgt at tro på illusionerne frem for at konfrontere realiteterne, er problemerne vokset til en størrelse og dybde som er langt mere skræmmende i dag end der for ca. 40 år siden.
Podemos er den politiske bevægelse, der omsider tager et opgør med dette illusionernes herredømme, og derved genskaber den politiske troværdighed, genskaber en reel samfundsforståelse, genskaber demokratiet og genskaber den politiske handlekraft.
Podemos er den politiske bevægelse der omsider tager bæredygtighedens fordring alvorligt, og resolut omskaber tidligere tiders kortsigtede og ødelæggende udvindingsøkonomiske regime til en ny tids bæredygtige kredsløbsøkonomi.
PARTIPROGRAMMETS OPBYGNING
Udgangspunktet for Podemos’ partiprogram er således at vi står midt i en voldsom samfundsmæssig forandringsproces. I modsætning til de eksisterende partier er Podemos villig til at tale helt åbent om denne forandringsproces og i modsætning til de eksisterende partier er Podemos villig til at understøtte disse forandringsprocesser.
Dette udsyn medfører et dilemma i forhold til den almindelige offentlige debat, fordi de eksisterende partier vedholdende diskuterer politik ud fra en forestilling om økonomisk vækst, og derfor går ud fra at vores samfund vil have flere penge til rådighed i løbet af de kommende år end vi har nu og her. Men her skal man huske på, at det der har drevet den økonomiske vækst over de seneste 3-4 årtier, har været baseret på gældsætning kombineret med regeringer og centralbankers villighed til hele tiden at udvide pengemængden, så denne gældsætning har kunnet finde sted. Med finanskrisen i 2008 brød denne politik i realiteten sammen, men regeringer verden over har nægtet at indse deres nederlag, og har i stedet pumpet penge ud i finanssektoren i et omfang som er helt uden historiske fortilfælde. Den samlede gæld i verden er fordoblet siden 2008, og hvor 100 kr. ny gæld i 60’erne gav for over 200 kr. vækst, har 100 kr. ny gæld siden finanskrisen givet for ca. 3 kr. økonomisk vækst. Denne vækst-gennem-gældsætningspolitik fungerer ganske enkelt ikke længere. Vi er i helt ukendt terræn.
Dog er der en voksende forståelse også blandt repræsentanterne for de eksisterende partier om at det måske nok bliver lidt småt med den økonomiske vækst over de kommende år. Men det betyder ikke at de samme repræsentanter sætter spørgsmålstegn ved de herskende systemer og tænkemåder. Deres konklusion er bare den, at så må vi spænde livremmen ind og klare de hårde tider indtil den økonomiske vækst kommer tilbage. Hvordan denne fornyede vækst skal komme i stand, lader de svæve i det uvisse.
Hvad vi har er altså tre forskellige bud på, hvordan vores økonomiske omstændigheder vil være over de kommende år:
- Økonomisk Vækst
- Stagnation
- Den Store Omstilling
Den fremherskende overbevisning indenfor Podemos er den, at Den Store Omstilling er vores sande, politiske udfordring, og det er i den retning vi som samfund skal udvikle os. Hverken Økonomisk Vækst eller Stagnation anses for reelle alternativer, men da al politisk debat op til Folketingsvalg hidtil kun har bevæget sig indenfor disse to alternativer, altså Økonomisk Vækst eller Stagnation, så har Podemos også udviklet politiske målsætninger for disse scenarier, hvis vores omstændigheder over de kommende år mod forventning skulle falde ud i retning af en af disse.
Dog er der forud for disse målsætninger, som er betingede af de økonomiske omstændigheder, også nogle principielle målsætninger for Podemos, som er uafhængige af omstændighederne, i det følgende kaldet Overordnede Målsætninger. Samt yderligere et sæt af generelle målsætninger som angår alle de områder, hvor den offentlige forvaltning, de store banker og erhvervskoncerner har fået manipuleret lovgivningen til deres favør og til ugunst for den almindelige befolkning. Dér skal denne lovgivning rulles tilbage. Vi kalder disse målsætninger for Fakkel & høtyv-punkterne.
PUNKTER I PARTIPROGRAMMET
- Demokrati
- Økonomi
- Ansvarlighed
- Velfærd
- Landbrug
- EU
- FN og Nato
1. DEMOKRATI
Overordnede målsætninger
Vores nuværende politiske system er ikke længere egnet til at sikre, at det er den almindelige befolknings interesser der varetages. Der er på mange måder sket en voldsom centralisering af både den økonomiske og politiske magt over de seneste årtier, og det politiske område er blevet så sammenflettet med det økonomiske område, at det er magthavernes egne interesser og ikke befolkningens, der bestemmer de politiske tiltag. Det ses med den største tydelighed i det politiske systems villighed til siden finanskrisen i 2008 at understøtte de store banker på befolkningens bekostning.
Det repræsentative demokrati har afsløret sig som så dysfunktionelt, at det ikke længere fortjener betegnelsen demokrati. Demokrati her i det 21. århundrede er noget helt andet. Almindelige mennesker behøver ikke at kæmpe for at få politisk indflydelse, de skal blot indse at magten allerede ligger hos dem. Demokrati betyder at det er almindelige mennesker der bestemmer.
Podemos’ plan for en fornyelse af demokratiet handler om at beslutningskraften flyttes tilbage til der hvor mennesker er, både hvor de konkret opholder sig og hvor de er mht. opfattelser og holdninger. Hjertet i Podemos-bevægelse er denne vilje til at søge sammen, denne vilje til at danne fællesskaber, vi kalder dem cirkler, og disse cirkler kan altså være funderede enten i et bestemt lokalområde eller i en bestemt sag, som medlemmerne af cirklen brænder for.
På det nationale niveau vil input fra cirklerne således løbende få indflydelse på den førte politik og samtidig etableres der debatcirkler for alle landspolitiske spørgsmål samt officielle meningsmålinger, der løbende tager bestik af befolkningens holdninger til de aktuelle politiske spørgsmål. Folketinget og dermed det repræsentative demokrati vil således bestå, mest som en praktisk foranstaltning, for mandatet til at gennemføre de forskellig love må Folketinget løbende indhente fra cirklerne.
Denne reformation af vores demokrati er Podemos-bevægelsens højeste målsætning, og Podemos vil aldrig afvige fra at forfølge dette mål og få gennemført de nødvendige tilretninger af Danmarks Grundlov.
2. ØKONOMI
Podemos’ udgangspunktet for at diskutere økonomi er, at Danmark og Europa er virkelig, virkelig på spanden. Hvordan danske virksomheder har tjent penge over de seneste årtier kan opgøres i følgende kategorier:
- Man har udvundet ressourcer af naturgrundlaget. Men disse ressourcer viser nu tegn på udpining over en bred kam, og omkostningerne ved udvindingen vokser derfor markant, og indtjeningen falder altså lige så markant. Her tænkes særligt på olie- og gasudvindingen i Nordsøen samt hele landbrugsproduktionen.
- Man har udflyttet industrier til udviklingslande med meget lavere lønniveauer og meget lavere krav til miljø- og arbejdsmiljøforhold. Men denne forretningsmodel forudsætter jo, at de pågældende lande accepterer at indtjeningen på denne produktion bliver ført ud af landet, og med de forventelige hårde økonomiske tider forude er det meget lidt sandsynligt, at denne kapitaludførsel får lov at fortsætte. Disse industrier må derfor anses for tabte for dansk økonomi.
- Man har udviklet teknologiske produkter som var så fortræffelige, at de blev efterspurgt internationalt, også selvom det høje omkostningsniveau i Danmark førte til høje priser. Disse virksomheder er dog under pres som følge af de nyindustrialiserede landes kapacitet til hurtigt at kopiere produkterne og derpå tilbyde dem til en meget lavere pris.
- Man har brugt virksomhedernes egenkapital som indskud i forskellige finansielle satsninger, som har ført til store kortsigtede kapitalindkomster, men desværre også til meget store gældsposter, og mange danske virksomheder er derfor allerede i dag teknisk insolvente.
Om deglobalisering
Podemos’ vision for gendannelsen af en sund samfundsøkonomi baserer sig på initiativer som kan samles under en overskrift der hedder deglobalisering. For Podemos er det ikke noget ideologisk. Tværtimod ønsker Podemos i enhver henseende at fremme reelt verdensborgerskab, men de herskende globaliserede modeller er bare så grundigt bankerot. For Podemos er deglobaliseringen derfor udelukkende en praktisk foranstaltning, et bud på hvordan vi overhovedet får samfundet til at køre rundt i midten af en verdensomspændende økonomisk nedsmeltning.
Podemos er derfor heller ikke enten socialistisk eller kapitalistisk, men både socialistisk og kapitalistisk, og måden dette kommer i stand er gennem den fornyede lokale forankring af praktisk talt alle vores samfundsinstitutioner. Folk i lokalområderne må simpelthen finde ud af tingene selv, hvordan de kan holde noget industri i gang der kan give noget indtjening, hvordan de kan holde skolerne og sygehusene i gang, når der ikke længere kommer nogle penge fra staten. Det er kun hvis folk kan finde sammen og danne fællesskaber (cirkler, socialisme) at samfundet opnår handlekraft, omvendt må hver enkelt også byde ind med hvad de har og hvad de kan og tuskhandle indbyrdes samt som lokalsamfund udveksle produkter med det omgivende samfund (kapitalisme).
Podemos findes for at genoplive samfundet på et meget kritisk punkt, og klarer vi os igennem de første svære år, så er der pludselig fantastiske nye muligheder for vækst og velstand. Så vil vi have fået ryddet ud i alle de fejlagtige og fordrejede samfundsmæssige forestillinger, fået fødderne på jorden og fået vasket tavlen ren som basis for forestillinger om, hvad det egentlig er for et samfund vi ønsker at skabe. Og her fra kan en helt ny form for globalisering muligvis tage sin begyndelse, en mellemfolkelig, humanistisk form for globalisering.
Overordnede målsætninger
Podemos’ overordnede målsætninger indenfor økonomien er et samfund, hvor ingen bliver ladt i stikken og hvor alle som udgangspunkt selvfølgelig har noget at bidrage med til fællesskabet. De ekstreme, økonomiske uligheder opbygget over de seneste årtier har været nedbrydende for samfundets sammenhængskraft og skal udlignes, ikke totalt men ned i et alment accepteret leje. Efter Podemos opfattelse har de seneste årtiers finansielle cirkus ført til fordrejede forestillinger om hvad samfundsøkonomien handler om, og Podemos står således for en genindførelse af sund fornuft og nogle mere håndgribelige måder at opgøre hvad der har samfundsmæssig værdi.
Fakkel & høtyv-punkter
- Stop for erhvervslivets skatteunddragelse
- Afgifter på kapitalgevinster
- Gældssanering for særligt udsatte
- Indførelse af en fleksibel SU-ordning frem for den rigide klippekortordning
Målsætninger i henhold til udviklingen
. 1. Økonomisk Vækst
. – Borgerløn
. – Forbedring af vilkårene for at
. drive små og mellemstore
. virksomheder
. – Reform af beskæftigelses-
. indsatsen
. – Understøttelse af lokal-
. økonomi
. –
. –
. 2. Stagnation
. – Hvor sociale sikkerhedsnet er
. fjernet skal de genindføres, så
. ingen falder ud af samfundet
. – Forbedring af vilkårene for at
. drive små og mellemstore
. virksomheder
. – Reform af beskæftigelses-
. indsatsen
. – Understøttelse af lokal-
. økonomi
. –
. –
. 3. Den Store Omstilling
. – Indførelse af en ny samfunds-
. arkitektur, hvor der etableres
. en politisk struktur på lokal-
. niveau kaldet Kvarterenheden,
. som er geografisk afgrænset
. og omfatter typisk 150-200
. mennesker
. – Med assistance fra både stat
. og kommuner skal Kvarter-
. enhederne hurtigst muligt i
. gang at etablere en basal
. grad af selvforvaltning og
. selvforsyning
. – Alle offentlige opgaver med
. undtagelse af militæret og
. den statslige administration
. lægges ind under kommu-
. nerne og kvarterenhederne
. som herefter forvalter
. opgaverne selv
. – Sygehusvæsenet decentra-
. liseres således at sygehusene
. igen bliver kommunale, fordi
. praktisk al økonomi ligger i
. kommunerne
. – Er der overhovedet et skatte-
. grundlag vil skattebetalinger
. gå til kommunerner som der-
. efter sender en mindre del
. videre til staten
. – Gældende lovgivning gennem-
. gås for utilsigtede og uhensigts-
. mæssige konsekvenser som
. følge af de radikalt ændrede
. omstændigheder. Fx skal folk
. ikke sættes på gaden, hvis bag-
. grunden for at de ikke kan
. betale husleje/afdrag er, at
. samfundsøkonomien er mere
. eller mindre brudt sammen.
. Eller ved krak af erhvervs-
. virksomheder skal disse ikke
. bare splittes ad uden at det
. først er undersøgt om virk-
. somheden eventuelt kan
. videreføres i en anden form,
. fx som medarbejderejet
. – Lokaløkonomier understøttes
. af et liberaliseret pengevæsen
. med timebytteordninger og
. lokale penge
. –
. –
3. ANSVARLIGHED
Som nævnt i manifestet er Podemos vokset frem af almindelige menneskers frustration over deres politiske ledere. En stor del af denne frustration handler om, hvordan ansvarligheden af lederskabet, både det private og det offentlige, er gået fløjten. Måden samfundet er blevet ledet over de seneste årtier har været ryggesløs. Intet mindre. Og derfor må vi nøje overveje, hvor det er at vores samfundsforestillinger og samfundsinstitutioner har slået fejl, og derved har tilladt denne ryggesløshed at brede sig. Et bud på et helt overordnet svar på dette spørgsmål er givet under punktet ”Baggrund for manifestet”. Når det er sagt er der dog tre helt åbenlyse, og meget specifikke problemstillinger som angår 1. Måderne vi har bedrevet offentlig forvaltning, 2. Måderne vi har drevet privat erhvervsvirksomhed og 3. Måderne vi har drevet bankvirksomhed.
1. Mht. den offentlige forvaltning har problemerne knyttet sig til centraliseringen af den offentlige forvaltning, og med denne centralisering er der sket en form for professionalisering af den offentlige forvaltning. Denne professionalisering af forvaltning har desværre bare ikke været ensbetydende med at de offentlige opgaver blev løst mere professionelt. Det har snarere betydet, at det er de administrative aspekter af løsningen af de offentlige opgaver, der har domineret. Hvad vi taler om er den såkaldte djøfisering samt fovaltningsmæssige initiativer som New Public Management. Den administrative ledelse har således sat sig tungt på de offentlige opgaver, og har været mere fokuserede på at optimere deres egen forvaltningsopgave end at understøtte det værdiskabende ved de pågældende services. Derved er tilliden til og kvaliiteten af de offentlige services blevet udhulet.
2. Har udviklingen indenfor den offentlige forvaltning været skæv, så har udviklingen indenfor det private erhvervsliv været langt værre. I virkeligheden har vi indrettet vores samfund på en måde som er dømt til at føre til ryggesløs adfærd. Vi har skabt en institution vi kalder et aktieselskab, og denne institution betror vi varetagelsen af en mængde vitale samfundsfunktioner, men samtidig giver vi denne institution retten til udelukkende at operere ud fra egeninteresser. Det altdominerende fokus for lederne indenfor det private erhvervsliv har igennem de seneste årtier været ”shareholdervalue” altså afkast til aktionærerne, og virksomhedslederne er i stadigt stigende omfang blevet aflønnede iht. deres evne til at skabe afkast til aktionærerne. Fra et samfundsmæssigt synspunkt rummer denne konstruktion i sig selv en stærk tendens mod korruption. Men det er ikke det eneste.
Med vores aktieselskabskonstruktioner har vi samtidig skabt en institution, hvor indtjeningen er privat men en stor del af omkostninger ved den givne produktion kan ofte tørres af på det omgivende samfund. I stedet for at forlange at virksomheder hæfter for hver eneste utilsigtede konsekvens af deres produktion og deres produkt, så går bevisbyrden den anden vej, at samfundets myndigheder skal kunne bevise at der forelå en forhåndsviden om at produktionen eller produkter havde skadelige virkninger, førend at virksomheden kan drages til ansvar. Og oveni det kan så lægges, at vores økonomiske systemer på nuværende tidspunkt er ude af stand til at opgøre de reelle omkostninger ved enhver given produktion, fordi vi ikke har nogen redskaber til at opgøre alle de mange miljøbelastninger, herunder CO2-udledning. Dette er såvel en opskrift på ryggesløs adfærd. Men der er mere.
Skulle et givent aktieselskab optræde komplet ryggesløst og derved påføre det omgivende samfund store omkostninger, så er det kun i helt særlige tilfælde muligt at drage den skrupelløse ledelse til ansvar. Således har vi med vores nuværende aktieselskaber skabt en institution der fremmer både egoisme og ryggesløshed og det i en grad at det nærmer sig misbrugslignende adfærdsmønstre.
3. Har udviklingen indenfor den offentlig forvaltning været skæv og udviklingen inden erhvervslivet langt værre, så har udviklingen indenfor bankvæsenet været katastrofal. Udover de indbyggede tendenser til ryggesløshed som har gjaldt erhvervslivet generelt, har bankvæsenet siden 80’erne haft nogle vilkår som i praksis ikke satte nogen grænser for hvilke fiduser bankerne kunne slippe afsted med. Op igennem 80’erne og 90’erne udvikledes en lang række finansielle produkter, som tillod at de samfundsmæssige aktiver i form af ejendomme og produktionsmidler kunne belånes i en grad som var helt uden proportioner og helt uden historiske fortilfælde. Og denne spekulationsøkonomi, som bare har drevet værdien af de samfundsmæssige aktiver kunstigt op og derved muliggjort en stadig større gældsætning, den har nu nået et niveau, hvor den samlede gæld i verden, som er bundet i finansielle papirer, er mindst 15 gange og sandsynligvis nærmere 40 gange så stor som værdien af alt hvad der årligt produceres på hele planeten.
Det har været ufattelig skødesløst, at vi har ladet denne spekulationsøkonomi gå sådan amok, men det har ikke bare været skødesløst, det har samtidig været dybt samfundsnedbrydende ved de enorme uligheder det har skabt samt ved det regimente de multinationale banker har fået mulighed for at indføre, hvor de reelt har kunnet diktere den økonomiske politik som nationalstaterne hver især skulle følge, hvis de ønskede vækst og velstand. Denne politik dikteret af det multinationale bankvæsen er hvad vi kender som ”konkurrencestaten”, og det er samme politik som siden finanskrisen har forlangt ”austerity”, dvs. strenge spareforanstaltninger, i praktisk i alle lande kloden over for at landene kan betale af på deres gæld til bankerne. Denne forskydning af den politiske magt, som finanskapitalismen har forårsaget, er så alvorlig, at det ikke er urimeligt at kalde den et kup. Podemos er den store demokratiske reformbevægelse, der resolut tager den politiske magt tilbage og i højere grad end nogensinde tidligere grundfæster den i befolkningen.
Overordnede målsætninger
På baggrund af alt dette er det ikke mærkeligt at vores samfundsøkonomi er udhulet. Og det er ikke mærkeligt at vores samfund er nedslidt hvad angår social sammenhængskraft. Og det er heller ikke mærkeligt, at disse fordrejede økonomiske tænkemåder har ført til misrøgt og udpining af naturen og dermed udpining af vores eget livsgrundlag. Podemos er opstået for at gøre op med hele denne livsform af ryggesløhed og beruselse. Det er vores samfunds overlevelse, der er på spil. Det er vores planets mangfoldige biologiske liv og hjemsted for vores art, der er på spil. Vi skal have genindført noget fornuft, en sans for proportioner, en sans for ligeværdige relationer, en forståelse for at det enkelte menneskes lykke er kædet sammen med andre menneskers lykke og med trivslen af alle andre livsformer.
Fakkel & høtyv-punkter
- Topstyringsregimet indenfor den offentlige forvaltning afvikles og større selvforvaltning indføres
- Revision af Selskabsloven så fuld ansvarlighed for virksomheders aktiviter indføres, herunder en langt højere grad af personligt ansvar for ledelsen
- Skærpede kapitalkrav til banker og andre finansielle institutioner
- Bankvirksomhed igen skal skilles i to kategorier, almindelige banker og investeringsbanker
- Kulegravning af udviklingen i priser og gebyrer indenfor bankverdenen
- Kulegravning af den generelle prisudvikling og tilbageførsel prisstigninger hvor institutioner eller virksomheder har udnyttet deres monopolstatus eller lignende asymmetriske kundeforhold
- Kulegravning af bonus- og fratrædelsesordninger både indenfor det offentlige og det private
- Kulegravning af det juridiske og politiske grundlag for salget af en større aktiepost i Dong Energy til New Energy Investment i januar 2014. Undersøgelsen gives mandat til at kende aftalen ugyldig såfremt det juridiske eller politiske grundlag ikke var i orden
- Kulegravning af det juridiske og politiske grundlag for Dankortet og Nets samt grundlaget for salget af disse samfundsinstitutioner til udenlandske kapitalfonde. Undersøgelsen gives mandat til at kende salget ugyldigt såfremt det juridiske eller politiske grundlag ikke var i orden
Målsætninger i henhold til udviklingen
(Nedenstående opstillinger skal læses i forlængelse af punkterne anført under ”Målsætninger i henhold til udviklingen” i foregående afsnit af partiprogrammet)
. 1. Økonomisk Vækst
. – Sikring af offentligt ejerskab
. indenfor følgende områder:
. Sundhed
. Uddannelse
. Retsvæsen
. Forsvar
. – Styrkelse af borgernes opsyn
. og kontrol med:
. Energisektoren
. Offentlig transport
. IT-infrastruktur
. –
. –
. 2. Stagnation
. – Hvor sociale sikkerhedsnet er
. fjernet skal de genindføres, så
. ingen falder ud af samfundet
. – Forbedring af vilkårene for at
. drive små og mellemstore
. virksomheder
. – Reform af beskæftigelses-
. indsatsen
. – Understøttelse af lokal-
. økonomi
. –
. –
. 3. Den Store Omstilling
. – Gældende lovgivning gennem-
. gås for utilsigtede og uhensigts-
. mæssige konsekvenser som
. følge af de radikalt ændrede
. omstændigheder. Fx skal folk
. ikke sættes på gaden, hvis bag-
. grunden for at de ikke kan
. betale husleje/afdrag er, at
. samfundsøkonomien er mere
. eller mindre brudt sammen.
. Eller ved krak af erhvervs-
. virksomheder skal disse ikke
. bare splittes ad uden at det
. først er undersøgt om virk-
. somheden eventuelt kan
. videreføres i en anden form,
. fx som medarbejderejet
. – Ved enhver konkurssag skal
. rækkefølgen af hvem der
. tilgodeses suspenderes, og
. rækkefølgen skal herefter
. revideres iht. hvem der op til
. konkursen har taget urimelige
. risici og således kan siges at
. have forårsaget den i mod-
. sætning til mere eller mindre
. sagesløse indskydere
. –
. –
4. VELFÆRD
Den skandinaviske velfærdsstat, som den udvikledes i årene efter 2. Verdenskrig, markerer i flere henseender et højdepunkt i menneskehedens civilisation. Der er en grund til at befolkninger, som indenfor de seneste 50 år er lykkedes med at vriste sig fri af diktatoriske styreformer, at de ofte havde den skandinaviske velfærdsstat som forbillede for det samfund de ønskede at skabe. Det var den fine balance mellem på den ene side en dynamisk erhvervssektor, som var fokuseret på at skabe velstand gennem udvikling og fremstilling af gode, nyttige produkter, og på den anden en udbredt forståelse for at mange samfundsmæssige opgaver blev løst bedst ved at blive varetaget af en velfungerende offentlig sektor. Samfundet havde således ikke bare ét sæt af målsætninger men flere som levede side om side. Skolesystemet var ikke bare læringsanstalter, men orienterede sig foruden læringen mod et bredt udsyn og humanistisk dannelse. Overalt oprettedes institutioner til varetagelse af det almene vel i form af sygehuse, forsyningsselskaber, kulturinstitutioner, og i det store og hele blev opgaverne løst i disse offentlige institutioner med fokus rettet mod de borgere man tjente.
Men hen ad vejen tabte vi blikket for det større samfund. Folk indenfor erhvervslivet følte i stigende grad, at hele den offentlige sektor var en klods om benet, og begyndte allerede i 60’erne og 70’erne at befri sig for denne byrde gennem forskellige former for skattetænkning. Samtidig havde mange af de offentlige institutioner vokset sig meget store, og indenfor disse store institutioner blev det mere og mere almindeligt, at forskellige faggrupper havde forskellige interesser og begyndte at strides indbyrdes. Og for at sikre stadig flere midler til disse store institutioner begyndte stridigheder i det offentlige rum om fordelingen af de offentlige midler. Det var som om blikket for det større samfunds ve og vel gradvist blev trængt i baggrunden og erstattet af motivationer baseret på egeninteresser.
Denne opløsning af den almene samfundsforståelse kulminerede i 70’erne. Samfundet var da blevet en slagmark for forskellige grupperingers vidt forskellige interesser, og denne ørkesløse tilstand banede vejen for neokonservatismen, som den blev introduceret af Thatcher og Reagan og i det hjemlige af firkløverregeringen med Schlüter i spidsen. Neokonservatismen skabte ikke en ny samfundsmæssig vision som samlede befolkningen, men den indførte nogle spilleregler som befolkningen accepterede i mangel af bedre. Betegnelsen neokonservativ gik på grundholdningen og spillereglerne var hvad vi siden har forstået som neoliberalistiske. I sit samfundssyn var neokonservatismen/neoliberalismen et tilbageskridt i forhold til den oprindelige velfærdsstat, men velfærdsstaten var gået i opløsning i takt med, at alle var begyndt bare at tænke på sig selv. Man kan sige at neokonservatismen/neoliberalismen læste tiden rigtigt, for det var jo netop denne politiske tankegang der legitimerede at folk bare tænkte på sig selv.
Denne individualistiske holdning, at det er i orden bare at tænke på sig selv, havde store konsekvenser for måden vores samfund fungerede. Væk var enhver form for solidaritet, enhver form for loyalitet, og hvad vi i stedet havde var samfundskontrakter. Borgerne betalte deres skat, og så lovede politikerne til gengæld borgerne at levere det og det. Borgerne blev derfor en slags kunder i butikken Velfærdsstaten, og da kunderne jo netop bare tænkte på sig selv og i øvrigt allerede havde betalt, tog brokkeriet over de offentlige services voldsomt til i styrke, hvilket forstærkede tendenserne til at opfatte de offentlige ydelser som en kontrakt eller en vare og førte til et administrativt produktivitetsregimente, der nu har kørt i over tre årtier. Og samme neoliberalistiske det-er-i-orden-bare-at-tænke-på-mig-selv-holdning var det der legitimerede hele det finansielle spekulationscirkus og udflytningen af arbejdspladser og helt nye niveauer af skatteunddragelse indenfor erhvervslivet.
Og hvor er det så alt dette efterlader os? Ja, som tidligere sagt: Virkelig, virkelig på spanden. Der er ganske enkelt ikke længere nogen indtjening i det danske samfund, der bare tilnærmelsesvist kan finansiere det velfærdssamfund vi har været vant til. Den dag indtjeningerne på finansspekulationen ikke længere er der, og i forlængelse heraf, den dag danske virksomheder ikke længere kan føre indtjeningen på produktion i udlandet hjem til Danmark, så er det økonomiske grundlag for velfærdsstaten ikke længere til stede. Hele denne baggrundshistorie tjener således det formål at forklare, hvordan vores nuværende krise har sine årsager som går adskillige årtier tilbage, og derfor findes der heller ikke nogen realpolitiske tiltag som kan genoprette velfærdssamfundet indenfor en overskuelig horisont.
Omvendt kan vi ikke bare give op overfor at søge at stræbe efter en bedre fremtid for alle, og det er samtidig vigtigt at huske på, at velfærdssamfundet er allerede på mange måder er ophørt med at levere velfærd. Flere og flere mennesker falder ud af de offentlige systemer, der er allerede store huller i det sociale sikkerhedsnet, og derfor er der heller ikke længere nogen der kan føle sig trygge. På den ene side må vi erkende at velfærdstaten er tabt, men det betyder jo bare, at vi så må klargøre hvad velfærd betyder for os nu og her, i Danmark, i starten af det 21. århundrede.
Overordnede målsætninger
Velfærd er tryghed.
Velfærd er at mærke at man er en del af et fællesskab.
Velfærd er at være fri til at være den man er.
Velfærd er at kunne bestemme over sit eget liv og hvad man vil bruge det til.
Velfærd er at skabe værdi for andre samtidig med at man skaber værdi for sig selv.
Velfærd er at have tid til sine børn mens de er små.
Velfærd er at vide at der bliver taget hånd om én hvis man bliver syg.
Velfærd er at vide at samfundet aldrig vil lade én i stikken.
Velfærd er at vide at samfundet ledes på måder som er ansvarlige.
Velfærd er at vide at man som borger har indflydelse på samfundets ledelse.
Velfærd er at leve i et samfund hvor lovene gælder ligeligt og bliver opretholdt.
Velfærd er …
Fakkel & høtyv-punkter
- Der skal løsnes op for stive systemer og stiv sagsbehandling i kommunerne, og i stedet skal der åbnes for mere fleksible løsninger. Sagsbehandlerne i kommunerne skal simpelthen ikke have muligheden for bare at slå ud med armene og sige ”Der er ikke noget vi kan gøre”. Der er altid noget man kan gøre med noget fleksibilitet og kreativitet
- Arbejdsmarkedets parter bliver også nødt til at vise langt større feksibilitet og kreativitet, hvis kommunerne skal være i stand til at finde utraditionelle løsninger for deres borgere
- En helt elementær kvalitet af de kommunale services til samfundets allersvageste grupper, de gamle, de handicappede, de kronisk syge, skal sikres
Målsætninger i henhold til udviklingen
. 1. Økonomisk Vækst
. –
. –
. 2. Stagnation
. –
. –
. 3. Den Store Omstilling
. –
. –
5. LANDBRUG
Hvor vores hidtidige ryggesløse samfundsmæssige adfærd er kommet stærkest til udtryk har været i vores bortødslen af ikke-fornybare ressourcer samt i vores misrøgt af vores landbrugsjord. Og når vi i dag står med så store udfordringer mht. klimaforandringer skyldes det begge disse forhold. Altså vores bortødslen af ikke-fornybare ressourcer i form af afbrænding af olie og naturgas samt vores misrøgt af landbrugsjorden ved at muldlaget er blevet fortrængt over det meste af klodens landbrugsjord, og erstattet med dyrkningsmetoder baseret på kunstgødning som igen er baseret på et stort indskud af fossile brændstoffer. Hvor alvorligt er det at mulden er blevet fortrængt over det meste af kloden? Ja, det er så alvorligt at det formentlig er den største trussel menneskeheden er konfronteret med.
Jordens muldlag har til alle tider været der, hvor planetens liv udfoldede sig med den største intensitet. Der hvor der var de fleste arter af organismer der virkede sammen på de mest varierede måder. Og hele dette højtudviklede økosystem har vi altså fordrevet i vores blinde og egocentriske forfølgelse af egeninteresser. Derved har vi gjort vores fødevareforsyning fuldkommen afhængig af adgangen til billigt fossilt brændstof, og vi har samtidig ødelagt planetens primære medium for optagelse af atmosfærisk CO2, og har derved lagt en dobbeltbelastning på planeten mht. global opvarmning.
Dertil kommer så vores grusomme metoder for at opdrætte svin, kvæg og fjerkræ til kødproduktion, hvor vi ikke viser den mindste følsomhed for at det rent faktisk er levende skabninger vi har med at gøre. Og ikke bare er metoderne grusomme overfor dyrene, de er også så sygelige og dysfunktionelle, at de udgør en stor sundhedsrisiko for befolkningen og en kæmpe belastning for det naturlige miljø.
Podemos er den politisk bevægelse, der omsider gør op med denne grusomhed og idioti, kalder tingene ved deres rette navne, og forlanger en revolution af vores dyrkningsmetoder. Intet mindre. For Podemos er der ingen pris der er for høj for genindførelsen af opdræts- og dyrkningsmetoder, som respekterer livet i alle dets former.
Korruptionen af det danske landbrug er sket sideløbende med finanskapitalismens himmelflugt og har spejlet den ved måderne der er sket en enorm koncentration af ejerskabet til landbrugsjorden samt ved måderne nogle komplet urealistiske vækstprognoser førte til en enorm investeringsbølge i materiel og udstyr, som fuldkommen bevidstløst udrullede de allerede dysfunktionelle, industrielle koncepter. Set i forhold til det presserende behov for en revolution af vores opdræts- og dyrkningsmetoder, virker denne koncentration af ejerskabet slet ikke hensigtsmæssig. Grunden hertil er at stordriftslandbrug typisk bliver drevet med profit for øje, og Podemos er derfor parat til aktivt at opbryde ejerskabsstrukturene i landbruget, så ejerskabet til landet igen bliver distribueret, og en omsorg for landet og dyrene og mulden igen kan vinde frem.
Overordnede målsætninger
Se ovenfor.
Fakkel & høtyv-punkter
- Skærpelse af regler for dyrevelfærd
- Styr på svineproduktionens brug af penicilin
- Beskyttelse af den resterende frie natur mod skadelige påvirkninger fra landbruget
Målsætninger i henhold til udviklingen
(Nedenstående opstillinger skal læses i forlængelse af punkterne anført under ”Målsætninger i henhold til udviklingen” i foregående afsnit af partiprogrammet)
. 1. Økonomisk Vækst
. – Gældssanering for små og
. mellemstore landbrug ved
. skift til økologisk jordbrug
. –
. –
. 2. Stagnation
. – Gældssanering for små og
. mellemstore landbrug ved
. skift til økologisk jordbrug
. –
. –
. 3. Den Store Omstilling
. – Benytte den kommende
. finanskrise til en omlægning af
. ejerforholdene i landbruget
. – Omfattende programmer for
. bylandbrug til sikring af en
. basal selvforsyning
. – Resolut og konsekvent omlæg-
. ning til økologisk jordbrug
. – Stor genbosættelse i land-
. distrikterne, herunder mange
. flere beskæftigede i land-
. bruget
. –
. –
6. EU
Økonomisk magt er politisk magt, og der er ingen tvivl om, at der i den oprindelige vision for Det Europæiske Fællesskab lå et ønske om at efterkrigstidens genopbyggede Europa skulle forenes for at kunne danne en politisk modvægt til både USA og Sovjetunionen. Og midlet til at opnå denne politiske magt var den økonomiske magt der lå i et fælles marked, altså Det Europæiske Fællesmarked eller EF eller senere EU. Det fælles marked var samtidig et på mange måder praktisk og potentielt fordelagtig initiativ, og det kunne derfor også samle udbredt opbakning i de vesteuropæiske nationalstater. Men vi må ikke glemme de større politiske visioner som Adenauer og de Gaulle m.fl. så for sig ved etableringen af EU. Med de bitre erfaringer fra både første og anden verdenskrig i frisk erindring var der i de øverste europæiske politiske lag en stærk vilje til forsoning og en vilje til at etablere en overnational politisk struktur, som kunne forhindre at den form for altødelæggende konflikter kunne ske igen. Hvor FN havde samme vision for alverdens lande, men i kraft af de meget store forskelligheder verdens lande imellem også havde svært ved at omsætte visionerne i konkrete aftaler, så udgjorde EU et helt anderledes seriøst forsøg på at binde nationer sammen i nogle overnationale, forpligtende aftaleforhold.
De store og fine visioner til trods led EU-projektet alligevel skibbrud. Økonomisk magt er politisk magt, og ligesom bankvæsenet og de store erhvervskoncerner har sat sig på den politiske magt i USA, således er EU også blevet et instrument for de samme interesser i Europa. Dertil kommer så de samme tendenser som nationalstaterne har oplevet mht. topstyring, detailregulering og overvågning af den almindelige befolkning. EU har fundamentale problemer med et demokratisk underskud, et komplet fravær af dialog med befolkningerne ud over Europa, og store problemer med lobbyisme og sammenfaldende interesser og forbindelser mellem de højest placerede embedsmænd og de store eksterne magtfaktorer. Set fra almindelige menneskers standpunkt er EU blevet et redskab for magthavernes kontrol mere end befolkningernes redskab til vækst og trivsel.
Med finanskapitalismens himmelflugt er EU blevet så korrumperet af økonomiske særinteresser, at befolkningerne ud over hele EU efterhånden er tilbøjelig til helt at opgive projektet. Indenfor det samme tidsrum er der dog også sket noget andet. Almindelige mennesker, særligt unge mennesker, har rejst og studeret og arbejdet fuldkommen frit indenfor EU, og EU er samtidig blevet en faktor i verden som matcher de øvrige storpolitiske aktører, og derfor findes der i dag en grundlæggende europæisk fællesskabsfølelse. Hvor det i EU’s etableringsfase forekom mange abstrakt at tænke på sig selv som europæer, så er det i dag for mange ikke længere nogen abstraktion men noget konkret. Ligesom folk der er engageret i Podemos-bevægelsen i Danmark føler sig forbundet med Podemos-bevægelsen i Spanien eller andre reformdemokratiske bevægelser ud over hele Europa.
På den baggrund er Podemos ikke imod EU som sådan, holdningen er snarere den, at enten bliver EU grundlæggende reformeret sideløbende med at de nationale demokratier bliver reformerede, eller også må EU-projektet opgives. Det siger sig selv, at Podemos-bevægelsen ikke kan acceptere at EU virker som en stopklods for de nødvendige politiske reformer. Så gør EU sig til fjende af reformerne, og så dør EU i denne kamp.
Inden der dog blæses til kamp mod de dysfunktionelle træk ved det nuværende EU, så skal vi også huske på, hvilken rolle EU har spillet internationalt. Selvom repræsentanterne for de øvrige supermagter ler ad de komplicerede politiske processer der karakteriserer EU, så er det ikke desto mindre EU der er gået foran i bestræbelserne på at få nogle forpligtende aftaler i stand på klimaområdet. Ovenikøbet i tæt samarbejde med en stor gruppe udviklingslande og altså uden at skele til, at aftalerne må siges at være ufordelagtige for EU i en snæver økonomisk forstand. På den måde er det faktisk lykkedes EU at gøre en forskel internationalt, ikke tilnærmelsesvist nok til reelt at overkomme vores problemer, men nok til at vise, at vi europæere er villige til at sætte vores egne snævre interesser i baggrunden for i stedet at prioritere hele menneskehedens og planetens trivsel. Og det er altså ikke nogen lille politisk manifestation. Det er tværtimod en kæmpe sejr i holdningsmæssig forstand.
Overordnede målsætninger
Podemos står for et demokratisk reformeret EU. Ligesom Podemos-bevægelsen reformerer de nationale demokratier nedefra og op, således skal hele EU-systemets arkitektur ombygges, så en reel demokratisk fundering opnås. Og ligesom på det nationale niveau skal den politiske ledelse af EU befries for al den ulidelige topstyring og detailregulering. Hvor abrupt eller gradvis denne reformation af EU bliver, afhænger af hvor abrupt eller gradvist forholdene i verden i øvrigt ændres. Hvis den kommende finanskrise medfører at alle de store erhvervskoncerner vil ligge i ruiner, så vil fokus selvfølgelig ligge på hurtigt at få nogle nye, levedygtige strukturer kørt i stilling. Hvis omvendt de store erhvervskoncerner overlever, så vil det blive en gradvis proces at holde disse interesser i snor samtidig med at nye modeller vinder frem.
For Podemos kan der godt tænkes flere koordinerede, fælles politiske initiativer på EU-plan, men ikke i form af suverænitetsafvigelser fra nationalstater og således heller ikke i retning af Europas Forende Stater. For Podemos er det fine ved EU, at nationalstaterne bevarer deres integritet og på det grundlag finder løsninger til fælles bedste. På den måde adskiller den politiske vision sig ikke fra de politiske idealer der gælder helt ned til det enkelte individ. Her er det også målet at enhver bevarer sin fulde integritet, og fra det standpunkt påvirker tingene i de retninger han eller hun synes er gode og hensigtsmæssige.
Fakkel & høtyv-punkter
- Fuld transparens skal indføres og EU-kommissionen skal løbende kunne stilles til ansvar
- EU-kommissionens hidtidige relationer til banker og storkoncerner skal kulegraves
- EU-kommissionen skal redegøre for og fremsætte forslag til imødegåelse af de enorme uligheder som udviklet sig over de seneste årtier
- TTIP-planerne stoppes
Målsætninger i henhold til udviklingen
. 1. Økonomisk Vækst
. –
. –
. 2. Stagnation
. –
. –
. 3. Den Store Omstilling
. –
. –
7. FN OG NATO
Podemos, ”vi kan”, har selvfølgelig et dybt åndslægtskab med ”Yes We Can”-bevægelsen som bar Barack Obama frem, sikrede ham præsidentembedet og gav ham samtidig et af de stærkeste mandater et folk nogensinde har givet en leder for at skabe forandringer. Men Obama forrådte bevægelsen, forrådte sine vælgere og folket, og i stedet for at gennemføre forandringer videreførte han det eksisterende neokonservative regime. Den fejl kommer Podemos ikke til at begå, hverken den at investere al den politiske myndighed i én person eller den at lade folkets vilje blive kuppet sådan.
Så hvor USA for et kort øjeblik tændte et lys for hele menneskeheden, så slukkedes lyset i takt med at Obama underlagde sig de neokonservative kræfter. USA er ikke en faktor for fred i verden. USA er ikke faktor for fremskridt i verden. USA viser ikke en gang respekt for de traditionelle venskabsbånd til Europa. USA er ikke længere et demokrati men et oligarki, dvs. et land der er styret af en elite. Men den neokonservative elite er ikke en elite i traditionel forstand. Historisk har eliten beskrevet det øverste samfundslag selvfølgelig med den største rigdom, men også med den højeste grad af dannelse, og heri en dyb forståelse for en gensidighed i forholdet mellem eliten og folket. Den amerikanske neokonservative elite er kun elite i den forstand, at den på lyssky måder har koncentreret al rigdom og politisk indflydelse hos sig, og nu er besat af tanken om at USA er et imperium, og at USA har magten til at sætte sin vilje igennem overalt på kloden.
Blandt de højeste ønsker for Podemos-bevægelsen er at kunne inspirere det amerikanske folk til at genopvække ”Yes We Can”-bevægelsen og også tage deres land tilbage og genindføre demokratiet der. Men fordi USA har udviklet sig til en så voldsom faktor for ufred og en splittet verden står Podemos for et kompromisløst standpunkt overfor USA. Enten reformerer USA måderne landet styres og genindfører en grad af legitimitet og lydhørhed overfor sin egen befolkning, eller også er de europæiske lande nødt til at tage konsekvensen og opløse Nato-samarbejdet. For Podemos giver Nato-samarbejdet kun mening, hvis alliancen fungerer som en faktor for fred og stabilitet i verden.
Skulle den amerikanske befolkning blive inspireret til at genoptage ”Yes We Can”-bevægelsen samtidig med at Podemos-bevægelsen vinder frem i Europa, så kan USA og EU allerede indenfor få år danne en stærk alliance for udbredelse af nye og legitime former for demokrati ud over hele planeten. Og med egentlige folkestyrer i mange af klodens lande vil der være et stærkt ønske om at styrke FN og et ønske om at få udstukket nogle retningslinjer for nationers og multinationale selskabers adfærd. Gennem disse internationale traktater for indbyrdes adfærd suppleret med konkrete sanktionsmuligheder for overtrædelser kan det omsider lykkes at civilisere selv nationerne og de multinationale selskaber.
For at dette styrkede FN og denne civiliserede verden skal blive en realitet, er alle de lande der i dag opretholder privilegier igennem de herskende regler for ejerskab, samhandel og finansiering nødt til at give afkald på disse privilegier. Vores verden er blevet globaliseret, og ethvert fremskridt for demokratiet her i det 21. århundrede må tage udgangspunkt i frihed, lighed og broderskab mellem alverdens folk. Således er det særdeles vigtigt at huske på, at i forskrækkelsen og rådvildheden over verdensøkonomiens sammenbrud er der samtidig muligheden for at bygge bro over gamle skel, at annullere gamle privilegier, og etablere den institutionelle struktur, der stiller alle lande ens og ligeværdigt. Det afgørende er at vi har blikket rettet mod det samfund vi ønsker at skabe.
Overordnede målsætninger
Se ovenfor.
Fakkel & høtyv-punkter
- Stop for de danske bombninger i Mellemøsten
- Danmark skal genfinde sin rolle som humanitær bidragyder og mægler mellem de stridende parter
Målsætninger i henhold til udviklingen
. 1. Økonomisk Vækst
. –
. –
. 2. Stagnation
. –
. –
. 3. Den Store Omstilling
. –
. –
.
kolliker 