I det eminente Asterix-album ’Lus i skindpelsen’ møder vi Psychopathos Provocalorius, en personage så intrigant og falsk og udspekuleret, at han skaber splid overalt hvor han kommer frem. Og denne Psychopathos Provocalorius udnævnes af Cæsar til at drage til den uovervindelige gallerby for at overvinde den gennem psykologisk krigsførelse.

Efter at have trukket et spor af konflikter efter sig på sin rejse til Gallien, indleder han sin operation ved at skride ind i gallerbyen med den fornemste græske vase og overdrage den, ikke til byens overhoved Majestix, men til Asterix og ved overrækkelsen at fremhæve Asterix som byens førstemand.

Så er samfundsordenen forstyrret, og her fra begynder bagtalelserne og mistroen og beskyldningerne bare at gribe om sig. Asterix beskyldes for at være i ledtog med romerne, Miraculix beskyldes for at have afsløret trylledrikkens hemmelighed for Asterix, som så har videregivet den til romerne. Og som konflikterne spidser til vælger Asterix, Obelix og Miraculix frivilligt at gå i eksil.

Tesen med denne note er, at amerikanske CIA/ USAID, britiske MI6 og israelske Mossad har trænet en hel hær af Psychopathi Provocaloriī, flere størrelsesordener større end nogen historiske fortilfælde, og at disse Psychopathi Provocaloriī er så aktive praktisk talt ud over hele kloden, at det er deres operationer, der sætter stemningen igennem hele menneskeheden.

Ukraine, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien, Serbien, Moldova, Georgien, Aserbajdsjan, Armenien, Kasakhstan, Xinjiang, Sydkorea, Japan, Malaysia, Pakistan, Afghanistan, Iran, Jordan, Syrien, Egypten, Sudan, Somalia, Venezuela, Brasilien, Argentina, Chile, Bolivia, Ecuador, Colombia, Panama, Costa Rica, Nicaragua, Guatemala er steder med aktuelle eksempler på udenlandsk indblanding i landenes interne politiske forhold, men ingen lande på kloden er formentlig gået fri.

Der er vægtige grunde til at antage, at det var briterne, der perfektionerede disse del-og-hersk-taktikker, disse former for psykologisk krigsførelse, og benyttede dem i stort omfang igennem deres imperiale epoke, og at disse metoder siden blev adopteret og videreudviklet af CIA og Mossad. Som så med totalovervågningssystemerne og kontrollen over de sociale medier blev taget til helt nye niveauer.

De skadelige virkninger for menneskeheden af disse Psychopathos Provocalorius-operationer er nærmest umulige at gøre op. En økonomisk opgørelse over de skadelige virkninger vil løbe op i tusindvis af milliarder dollars. Men en økonomisk opgørelse vil bare være som at kradse i overfladen.

De reelle skadelige virkninger handler om menneskehedens muligheder for at udvikle sit sande potentiale – at den psykologiske krigsførelse fastholder menneskeheden i en undertrykt livstilstand.

Var det ikke fordi vi generelt er så ligegyldige overfor og så ubevidste om vores reelle intuitive evner, ville vi i langt højere grad kunne se, hvad det er for tricks der bliver spillet på os. Grunden til at disse former for psykologisk krigsførelse er så effektive, er fordi de tager en stærk evne, vi mennesker helt alment besidder, og vender den mod os selv.

Tesen er, at mennesket i realiteten har stærke intuitive evner, herunder har en stærk samvittighedssans, og som følge heraf en stærk retfærdighedssans. Går vi tilbage til Asterix-albummet, bliver konflikterne antændt af den uretfærdige overdådige fremhævelse af én (eller nogen) overfor resten af samfundet.

For år tilbage var der en uhyggelig reportage om en gruppe chimpanser i en zoologisk have, hvor dyrepasserne af den ene eller anden grund lavede en flot fødselsdagslagkage til én af chimpanserne, og hvor resten af gruppen blev så arrig over denne overdådige fremhævelse, at de maltrakterede den ophøjede chimpanse til døde.

Pointen er her, at det er den vilkårlige fremhævelse af én eller en lille udvalgt gruppe uden nogen respekt for samfundets indarbejdede roller og relationer, der vækker en voldsom reaktion af retfærdighedssansen i den øvrige gruppe. Og det kan synes overdrevet og uskønt, men det er kun fordi man ikke anerkender, hvor meget samvittigheden og retfærdighedssansen virker i det daglige, og konstant understøtter den sociale orden.

Således går tesen her videre på, at de angloamerikansk-israelske Psychopathi Provocaloriī blev sendt ind i de tidligere østeuropæiske lande med det specifikke formål at gendanne barrieren mellem Rusland og Vesteuropa. At de højtudviklede industrier i Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien var et ’match made in Heaven’ for en genfødt russisk nation med enorme naturlige ressourcer og et enormt økonomisk og kulturelt udviklingspotentiale.

Så disse Psychopathi Provocaloriī opsøgte ledende skikkelser i Polen, i de baltiske lande, i Ungarn, Bulgarien og Rumænien, og, som vi husker, fremhævede dem som Det Nye Europa. Og de blev lovet en blomstrende fremtid baseret på vestlige investeringer og en fremtidig dominerende rolle i EU. At disse lande og deres befolkninger havde naturligt krav på at være blandt de fremmeste lande i verden, og det var kun på grund af den russiske undertrykkelse, at disse lande ikke allerede befandt sig på toppen.

Og samme kampagner, bare taget til anden eller tredje potens, blev udrullet overfor ledende figurer i Ukraine. Her gik disse Psychopathi Provocaloriī så vidt som til at opdyrke fascistisk-nationalistiske bevægelser for at vække et decideret had mod russerne og russisk kultur. Og deres operationer lykkedes, og en bitter strid mellem broderfolk var pludselig en realitet.

Ja, de europæiske politiske ledere var naive, at de ikke kunne gennemskue operationerne af disse Psychopathi Provocaloriī, og særligt polakkerne og balterne og selvfølgelig i særklasse ukrainerne har betalt en ubegribelig høj pris for at lade sig sådan forføre. Taler vi om samlet 1,5 mio. dræbte og invaliderede? Og væsentlige dele af den ukrainske infrastruktur lagt i ruiner?

Så hvordan vurderer disse Psychopathi Provocaloriī situationen? Formentlig som en kæmpe succes. En større succes end de havde drømt om.

Det oprindelige ’match made in Heaven’ mellem vesteuropæiske højindustrier og en genfødt russisk nation med enorme naturlige ressourcer og et enormt økonomisk og kulturelt udviklingspotentiale er skiftet, så Rusland nu orienterer sig mod Kina, og har ikke det mindste brug for de vesteuropæiske lande. Splittelsen er således konsolideret, og EU har indlagt sig selv til permanente nedgangstider.

Hvilket bringer os tilbage til, at de reelle skadelige virkninger handler om menneskehedens muligheder for at udvikle sit sande potentiale – at den psykologiske krigsførelse fastholder menneskeheden i en undertrykt livstilstand.

Gjorde vi en indsats for at blive bevidste om vores reelle intuitive evner, herunder vores naturlige stærke samvittighedssans og retfærdighedssans, og begyndte vi at indrette vores samfund, sågar vores internationale samfund, så det baserer sig på disse stærke brobyggende kræfter, da vil menneskehedens udviklingsmuligheder være formidable.

Foruden de endeløse grader af splittelser igennem menneskeheden er der såvel splittelserne mellem menneskeheden og de øvrige livsformer, som er vores samlevende på denne fantastisk righoldige planet. Blot er den ikke længere nær så fantastisk righoldig, som den var for bare 75 år siden.

Mange økosystemer er allerede brudt sammen, mange er på kanten til at bryde sammen. Det er helt åbenlyst, at timeglasset er ved at rinde ud for menneskehedens muligheder for at genoprette planetens økosystemer. Men vi har kapaciteten til at gennemføre en sådan renæssance, hvis vi viser modet til at satse på åbenheden, ærligheden, retfærdigheden, dialogen, samarbejdsviljen.

Og et godt sted at starte kunne være at tage et opgør med alle disse Psychopathos Provocalorius-operationer.

.